
Hemmelig fødsel! Ryan Gosling og fru Eva er blevet forældre igen

LOS ANGELES/SE og HØR: Det er meget svært at holde på hemmeligheder i Hollywood.
Alligevel har Ryan Gosling og Eva Mendes præsteret dette. Og i al hemmelighed har Eva allerede født parrets andet barn.
Det skriver TMZ sent mandag i L.A.
Sladdersitet er kommet i besiddelse af fødselsattesten, der viser, at Amada Lee Gosling blev født den 29. april klokken 8:03 om morgenen på Providence St. John's Health Center i strandbyen Santa Monica i Los Angeles.
Det kommer som et chok for de fleste. Ingen anede at Eva var gravid, og først i midten af april blev det afsløret, men ikke bekræftet.
Knap en måned senere blev altså barnet født.
Ryan og Eva har allerede datteren, Esmeralda, der blev født i 2014. Parret blev gift - til mange pigers skuffelse - i 2011.

