Hollywood17. maj 2016

Nej, tak! Justin Bieber er IKKE velkommen i Argentina

Selv om den canadiske popprins gerne ville give koncert for sine argentinske beliebers, bliver det bestemt ikke foreløbigt. Justin Bieber er nemlig ikke velkommen i hele Argentina
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_bieber_2.jpg
 Foto: All Over

Han har fans i alle afkroge af verden – og han har ad flere omgange været på store turnéer rundt om i verden for at få pigerne til at skrige og hvine.

Men i ét land må de såkaldte beliebers spejde langt efter deres popprins.

Justin Bieber er nemlig ikke velkommen i hele Argentina.

Den 22-årige ’What Do You Mean’-sanger er lige nu i gang med sin ’Purpose Tour’, men de argentinske myndigheder har altså sagt nej til, at den skandaleombruste popsanger lægger vejen forbi landet i Sydamerika.

- Argentinske beliebers, der er intet, jeg hellere ville end at bringe ’Purpose Tour’ til jer, men det er ikke muligt, før at de lovmæssige forhold bliver ændret, skriver Justin Bieber selv i et tweet.

Argentinian beliebers I would like nothing more than to bring the #purposetour there but until the legal conditions change there I can't.

— Justin Bieber (@justinbieber) 16. maj 2016

Årsagen til at Justin Bieber ikke er velkommen i Argentina, stammer fra hans besøg i landet tilbage i 2013, hvor han var indblandet i tumult foran en natklub i den argentinske by Buenos Aires.

Ifølge anklagen bestilte Justin Bieber en livvagt til at overfalde fotografen Diego Pessoa, som stod foran natklubben. Derfor blev der udsendt en arrestordne på både Justin Bieber og hans to livvagter – og alle tre blev beordret til at vende tilbage til landet for at møde op til et planlagt retsmøde.

Det var Justin Bieber dog ikke interesseret i – og derfor er han altså ikke velkommen i Argentina i disse tider.

Justin Biebers ’Purpose World Tour’ begyndte i Seattle, Washington den 9. marts og skal efter planen slutte 29. november i London. Lige nu optræder popfænomenet i sit hjemland Canada. Og her får han nok som altid pigerne til at skrige eller hvine.

Se billeder fra en af Justin Biebers ’Purpose World Tour’-koncerter i galleriet herunder:

Justin Bieber - fræk koncert i Seattle i marts 2016

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_75.png

Sponsoreret indhold