Svært for Lukas Graham at være på tour når kæresten er gravid
Lukas Graham maj 2016
Der kan være rigeligt med problemer mellem mand og kvinde, når hun er gravid. Og det gør det ganske sikkert ikke nemmere, når der er lang distance mellem den kommende far og mor.
Ikke at der er problemer i forholdet mellem Lukas Graham Forchhammer og Marie-Louise, men det gør da tingene sværere, indrømmer Lukas overfor amerikanske ABC.
- Mænd og kvinder har da kommunikationsproblemer i det hele taget, og jeg tror, at det bliver lidt mere tydeligt, når der er en graviditet. Men jo, vi gør vores bedste for at holde god kontakt, forstå hinanden og hinandens problemer. Og jeg har det da svært med at skulle håndtere alt det her med at være i tourbussen, flyve frem og tilbage og lave shows hele ugen - og nogle gange flere shows på en dag og en masse meet’n’greet, forklarer Lukas Graham.
Lukas Graham kan score kassen på sit sommerhus
- Det hele handler om at forstå hinanden. Man kan ikke sørge for fred med magt - det skal man have ved at forstå hinanden. Og nogle gange, så har man diskussioner - det er jo det, som forhold også er. Mr. Bob Marley sagde det rigtig godt: Alle kommer til at såre dig en smule - man skal bare finde ud af, om det er smerten værd.
Lukas Graham tager “The Late Late Show” med storm
Og den amerikanske radiostation har også bidt mærke i, at han jo netop når at blive far, før han fylder 30 år - ganske som han synger om i ”7 Years”.
- Det er mit første barn. Så ja, sangen bliver til virkelighed - min kvinde har sørget for, at jeg får børn, før jeg fylder 30, siger 28-årige Lukas.
Se flere nye billeder af Lukas Graham fra turneen i galleriet øverst.