Nyheder21. maj 2016

Per Larsen har overvundet fire kræfttilfælde: Jeg er her endnu

Den 71-årige tidligere chefpolitiinspektør kender sygdommen godt og ved, at det langtfra altid er en dødsdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/per_larsen_foran_trae.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen har haft en lang og imponerende karriere. Han har også fået konstateret kræft fire gange. I dag ser han stadig lyst på tilværelsen og glæder sig over, at kræften blev opdaget i tide.

Kræft og sygdom er ikke et af mænds yndlings-samtaleemner. Ifølge Per Larsen er det dog godt for alle, også mænd, at der bliver snakket åbent om kræft.

https://imgix.seoghoer.dk/per_larsen_peger_paa_sin_kind2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

(Foto: Kaspar Wenstrup) Per Larsen har haft kræft fire gange siden 2008. Først den ene nyre, så binyren og senere den anden nyre. Hudkræft har den tidligere politimand også haft, bl.a. på panden. Den var heldigvis godartet.

Han siger bl.a., at der jo ikke er nogen grund til at fokusere på alle de tilfælde, hvor folk er døde.

- Det er jo også rart at høre en gang imellem, "jamen jeg har sgu været igennem den der tur nogle gange, og jeg er her endnu", siger Per Larsen.

Han fortæller desuden, at man ikke har nogen grund til at tage afstand fra sygdommen, da alle kommer i kontakt med den op den ene eller anden måde.

https://imgix.seoghoer.dk/per_larsen_og_konen_bente2.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

(Foto: Claus Poulsen) Hustruen Bente har været en stor støtte for Per Larsen i hans sygdomsperiode.
- Hun har gået hjemme i mange år, først for at passe børnene, og nu går hun hjemme og passer mig.

Bange for sandheden
- Jeg tror, mænd er bange. Bange for at høre den barske sandhed. Mænd har mindre tilbøjelighed til at fokusere på sygdom, at snakke om det med deres kolleger eller derhjemme. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men jeg tror, det har noget at gøre med frygten. Det bliver til den der "jamen det går nok over, vi venter og ser hvad der sker".

https://imgix.seoghoer.dk/per_larsen_polititoej2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen) 71-årige Per Larsen nåede toppen af karriere-stigen inden for politiet, da han i 2007 blev chefpolitiinspektør. Blot et år efter måtte han lægge sig under kniven for at få fjernet den ene nyre, der var angrebet af en kræftsvulst.

Han fortæller, at han også selv var faldet i den fælde.

- Jeg havde det jo kanonfint. Jeg løb jo maraton i København inden den første operation. Og det er måske også det, der snyder mange mænd. Man har det måske rigtig godt, selvom kræften arbejder. Og så på et eller andet tidspunkt, så kommer hammeren, siger Per Larsen.

Held i uheld
Da Per Larsen i 2008 fik konstateret kræft i nyren, var det ved et tilfælde. Han var nemlig blevet sendt til scanning for nyresten, fordi der var blod i hans urin. Beskeden fra lægerne var dog meget værre:

- "Det er rigtigt, at du har nyresten. Men den er ikke særlig interessant, for du har faktisk også en kræftsvulst i din nyre", forklarer Per Larsen om den skelsættende dom. Heldigvis blev svulsten fundet i tide, og Per Larsen priser sig lykkelig over nyrestenen.

- Havde jeg ikke været så heldig med den nyresten, så kunne kræften være gået igennem nyren og have spredt sig, og så havde man en helt anden historie, siger Per Larsen.

https://imgix.seoghoer.dk/per_larsen_loeber2.jpg
 Foto: Claus Poulsen

(Foto: All Over Press) I 2014 var den gal igen, da lægerne fandt en plet på Per Larsens tilbageværende nyre. Nu begyndte det at blive lige lovlig spændende, mente den aktive maratonløber.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu smadrede den nyre, så var det jo dialyse, og så var det sgu slut med at løbe.

Det var en rutinescanning, der fandt kræften i hans binyre, men det var også en nyresten, der gjorde lægerne opmærksom på en plet på Per Larsens resterende nyre i 2014.

Det har åbnet Per Larsens øjne for, hvor heldig han har været, at han har lyttet til sin krop.

Han håber, at flere mænd vil reagere på de signaler, kroppen sender, da det er yderst vigtigt, at kræften fanges i tide.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_76.png

Sponsoreret indhold