Nyheder17. maj 2016

Caroline Flemings far alvorligt kræftsyg

TV-baronessen kommer til at tilbringe meget tid i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline-fleming.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ellers slagfærdige Caroline Fleming blev for en kort stund stille og eftertænksom, da hun i forbindelse med sin ankomst til tirsdag aftens Elle Style Awards blev spurgt til hendes usædvanlig mange ophold i Danmark.

TV-baronessen bor til daglig i London, men bruger i øjeblikket en del tid herhjemme.

- Det er barske tider i min familie for tiden, det er det, siger Caroline Fleming.

Det er alvorlig sygdom i den helt nære familie, der er årsag til, at en mørk sky gled for den blonde skønheds ansigt, da hun mødte pressen forud for aftenens show.

- Min far er meget alvorligt syg med cancer, siger Caroline Fleming og havde svært ved at holde en tåre tilbage og virkede synligt berørt ved situationen.

Og Caroline Flemings far er ikke den eneste, der har været ramt af sygdom i familien.

- Min elskede mormor, der var virkelig tæt på at smutte, har på mirakuløs vis fundet tilbage til livet - det er helt vildt. For ti dage siden kunne hun ikke snakke, fordi hun havde fået en hjerneblødning, der havde ramt hendes stemmebånd, men da jeg så hende i forgårs, havde hun fået det meget bedre, så det er dog positivt, siger Caroline Fleming.

Hvad angår hendes far lod Caroline Fleming forstå, at han er hårdere ramt end mormoderen, og at der næppe er samme chance for, at han kommer sig over sin sygdom.

- Han er rigtig syg med cancer. Det er meget trist, og vi beder for ham, siger Caroline Fleming og konstaterer samtidig, at hun grundet faderens sygdom kommer til at være i Danmark hele tiden den kommende tid.

Sponsoreret indhold