Alvorlig gidselsituation i Sydney: Nu aflyser sanger koncert

Den alvorlige gidselsituation, der mandag udspillede sig på en populær café i det centrale Sydney, tvang Blur-forsangeren Damon Albarn til at aflyse sin planlagte koncert mandag aften i Sydney Opera House.
Det skriver Sydney Opera House på sin Facebook-side.
Også balletten Nøddeknækkeren blev aflyst.

En politimand guider sine kolleger i Sydney mandag morgen dansk tid (Foto: AOP)

Indsatsstyrken uden for cafeen mandag morgen dansk tid (Foto: AOP)
Det velkendte Operahus blev evakueret i morges lokal tid efter fundet af en mistænkelig pakke. Evakueringen af operahuset skete samtidig med, at en bevæbnet mand tog op mod 30 gidsler på Lindt Café, som ligger i det centrale Sydney.
Den alvorlige gidselsituation tog sin begyndelse kort før midnat dansk tid - klokken 09.45 lokal tid.
Australsk politi og indsatsstyrken var tilrigt til stede ved caféen, hvor en forhandler havde kontakt til gidseltageren, der ifølge australske medier var Man Haron Monis, som blev dræbt sammen med ét gidsel.