Fie Laursen erkender: Jeg har skabt en fiktiv person
Fie Laursen er blevet en af Danmarks største bloggere, fordi hun åbent og ærligt har fortalt og skrevet om sit til tider bemærkelsesværdige og dramatiske liv. Nu erkender hun, at noget af det er gjort mere dramatisk end det rent faktisk var for at tjene flere penge.
- Jeg får det tit dårligt, på grund af det jeg har skabt for mig selv. Jeg har skabt en form for fiktiv person. Jeg ville ønske, jeg kunne vise folk, hvordan jeg rent faktisk er. Jeg siger altid, at jeg er ærlig, men det er jeg ikke altid. Jeg har været ærlig omkring min spiseforstyrrelse, mobiningen og Benjamin. Men, der er også mange ting, der er kørt op. Jeg har sagt og gjort ting fordi jeg vidste, det ville give mig penge, siger Fie Laursen i en meget følsom video, som du kan se øverst i artiklen.
Fie Laursen har fortrudt meget af det, hun har skabt.
- Jeg er ikke lykkelig. Jeg har et godt liv og gode venner, men jeg har ødelagt mit eget navn. Det er ikke 100% mig. Det er måske halvdelen af mig, der er med, siger hun i videoen.
De bemærkelsesværdige blogs og videoer har skabt opmærksomhed. Det har Fie været meget træt af og har fortrudt.
Hør Fie Laursens frække hemmeligheder
- Jeg fucking hader, når folk spørger om jeg er Fie Laursen. Mange mennesker kan ikke lide mig, men de kender mig ikke. De kender den person, jeg har skabt fordi jeg blev pengegrådig, erkender Fie Laursen og fortsætter:
- Der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker at skrive til Ekstra Bladet og SE og HØR og bede dem om at slette alt. Jeg har ikke været mig. Jeg har det så dårligt med meget af det, der står om mig på internettet.
Fie Laursen vil være med i ”Vild med dans”
- Er det værd at tjene penge på at fucke sig selv op? Det synes jeg ikke.
Se hele videoen øverst.