Fie opdigtede fiktiv person: Nu har det fået store konsekvenser
Hun er blevet en af Danmarks mest kendte bloggere – og hendes mange følgere har troligt læst med, når hun har fortalt åbent og ærligt om sit til tider bemærkelsesværdige og vilde liv.
Men hendes følgere er blevet snydt.
For lørdag aften indrømmede Fie Laursen, at hun flere gange har enten opdigtet eller overdrevet sine historier for at tjene penge. Og indrømmelserne omkring hendes løgnagtige liv har allerede nu fået konsekvenser.
Det fortæller Fie Laursen i en SMS til BT:
- Min beslutning kommer til at påvirke mig finansielt, hvilket jeg er afklaret omkring og klar til. Jeg ved, jeg vil gå ned i læsere, og jeg vil miste to tv-programmer, jeg skulle lave. Det ene var faktisk mit eget tv-program, hvor man følger mit skøre liv, men nu er mit liv jo ikke så skørt, skriver Fie Laursen og tilføjer:
Fie Laursen fik taget sin mødom af en ”squash”
Fie Laursen vil være med i ”Vild med dans”
- Jeg har fået en besked fra tv-produktionen om, at mit eget tv-program er trukket, da de ønskede en vild pige, som jeg udstrålede.
Fie Laursen ønsker over for BT ikke at nævne, hvilken producent der er tale om. Det andet program har hun selv valgt at droppe, fordi hun med egne ord ”ønsker at beholde sin værdighed”. Fie Laursen ønskede heller ikke her at svare på, hvilket program der var tale om.
- Det program er ikke mig, men mere noget, jeg så som en hurtig vej til mere berømmelse, skriver Fie Laursen i en SMS til BT.
Det var i en video-hilsen lørdag aften, at Fie Laursen erkendte, at hun har både opdigtet og fordrejet historier.
Hør Fie Laursens frække hemmeligheder
Fie Laursen: Mine veninder knalder med kongehuset
- Jeg får det tit dårligt, på grund af det jeg har skabt for mig selv. Jeg har skabt en form for fiktiv person. Jeg ville ønske, jeg kunne vise folk, hvordan jeg rent faktisk er. Jeg siger altid, at jeg er ærlig, men det er jeg ikke altid. Jeg har været ærlig omkring min spiseforstyrrelse, mobiningen og Benjamin. Men, der er også mange ting, der er kørt op. Jeg har sagt og gjort ting fordi jeg vidste, det ville give mig penge, sagde Fie Laursen i en meget følsom video, som du kan se nederst i denne artikel.
- Jeg er ikke lykkelig. Jeg har et godt liv og gode venner, men jeg har ødelagt mit eget navn. Det er ikke 100% mig. Det er måske halvdelen af mig, der er med, indrømmede hun i videoen.
- Der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker at skrive til Ekstra Bladet og SE og HØR og bede dem om at slette alt. Jeg har ikke været mig. Jeg har det så dårligt med meget af det, der står om mig på internettet.