Det frække30. maj 2016

Det nye forspil: Send en fræk sms

De ord, der engang var en hæs hvisken i soveværelset, er i dag rykket over på telefonen. Vi sexter på livet løs, og hvis du ikke allerede gør det, burde du måske overveje det. En håndfuld frække ord kan gøre et nyt forhold til en eksplosiv oplevelse og endda genoplive et rustent sexliv, mener forfatter Tina Horn
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tinder_profil.jpg
 Foto: All Over

Af Birgitte Borup/Femina.

Den frække korrespondance flyder mellem vores smartphones som aldrig før, blandt andet på sms, messenger og dating-apps som Tinder. Sexting (sammentrækning af sex og engelsk texting) er kommet for at blive, og det er der en god grund til. De saftige skriverier er et fantastisk redskab til at lære din sexpartner bedre at kende og til at gøre et udkogt sexliv sprødt igen og til også at udvikle dig seksuelt. Det mener kvinden, der er blevet USA’s guru inden for disciplinen dirty talk – Tina Horn. Hun er forfatter til flere bøger om sex og har givet sig selv titlen seksuel entreprenør, og det virker næsten som tilfældets lummersjove ironi, at hendes efternavn læner sig så tæt op ad det engelske horny.

Ny seksuel energi

Hun insisterer på, at vi alle kan finde ny seksuel energi, hvis vi gebærder os rigtigt. Derfor handler hendes seneste bog ”Sexting – The Grownup’s Little Book of Sex Tips for Getting Dirty Digitally” netop om, hvordan vi kommunikerer seksuelt i den digitale tidsalder og finder vores individuelle måde at sext’e på – med grænserne i behold og med en veludviklet åbenhed over for de nye muligheder.

– Dirty talk er en vibrator for hjernen. Det seksuelle sprog kan tilføre nyt liv i både vores soveværelse og tilværelse, uanset om det foregår ansigt til ansigt eller via sms. Hvis man gør det rigtigt, er sexting en direkte vej til mere åbenhed og et bedre sexliv, forklarer hun.

Find ord-inspiration med frække bøger her

Sexting er for alle

Hos mange vækker sexting associationer til nøgenbilleder, der sendes i ufrivilligt omløb på nettet, og vamle eller utro mænd, der sender perverse beskeder ud i hobetal. Det er den slags forestillinger, Tina Horn arbejder målrettet på at ændre. Hun har gjort det til sin livsmission at få os til at sætte ord på det seksuelle hav, der bølger i os alle, på en sjov, værdig og respektfuld måde. Det gør hun blandt andet på sine velbesøgte kurser, hvor deltagerne lærer at kunsten at tale og begå sig i det verbale grænseland mellem frækt og vulgært i både sengen og på mobilen.

– Mit vigtigste budskab er, at god sexting er det modsatte af pres og distance – det er humor og nærhed, det er frækt og ophidsende. Når sexting foregår på en voksen, gensidig måde, er det noget af det mest intimitetsskabende, der findes, siger hun og understreger, at sexting er for alle, uanset om din seksuelle relation er et par løse flirter eller en lettere hængevommet ægtemand.

Tina Horns kurser besøges af alle typer, lige fra kinky homoseksuelle til etablerede heteropar i nystrøgne pullovere, og hvis du tror, du ved, hvad der foregår under bæltespændet på naboen, så tro om igen!

– Jeg bliver ofte overrasket, når skolelærere og forretningsmænd dirty-talk’er på livet løs og uden videre smider sætninger som: ”Jeg elsker, når du sidder på mit ansigt”, ud i universet. Andre er måske fem år om at nå til et punkt, hvor de tør sige til deres partner: ”Jeg kan godt lide, når du tager mig om mine bryster ...”. Men uanset hvor din grænse er, er det seksuelle sprog med til at gøre sexlivet dynamisk. At sætte ord på vores erotiske lyst har en værdi, siger hun.

Send et frækt billede af dig selv iført en lækker corsage

Seksuel førstehjælp

Tina Horn opsøges af mange par, som pludselig befinder sig et sted, hvor seksualiteten har brug for førstehjælp. Enten af praktiske grunde, fordi den ene rejser meget eller børnene æder deres tid, eller fordi de har brug for ny inspiration og for at finde ind i en ny, frækkere komfortzone, hvor de kan udvikle noget mere spændende end en slidt doggy style tirsdag aften. En af de evigt lurende farer i parforholdet er mangel på seksuel udvikling sammen og hver og for sig. Hvis et par bliver gift som helt unge, bliver de ofte ved at have de samme seksuelle rutiner livet igennem, selv om den seksuelle udvikling bobler indvendigt og, i værste fald, fører mand og kvinde i hver sin retning.

– Oftest befinder vi os seksuelt et andet sted i 40’erne, end vi gjorde i 20’erne, og de par, der anerkender det og tager fælles ansvar for løbende at udvikle seksualiteten, har oftest de bedste parforhold, konstaterer Tina Horn, der har set par rykke sig seksuelle kilometer på kort tid ved at lære at tale om deres lyst, også på skrift. En intim sms kan få os til at føle os set igen, hvis vi er gledet ud over dobbeltsengens kant og ned i seksuelt mørke.

– Mange overser, hvor lidt der skal til for at forstærke følelsen af intimitet og udvikle den fælles seksualitet. Et frækt billede fra toilettet i frokostpausen på arbejdspladsen kan gøre underværker for det, der sker i soveværelset om aftenen. Brug sexting som forspil – eller fortæl, hvad du godt kunne lide, da I havde sex i går, opfordrer hun.

Elsk dig selv mest

Før du flyver til tasterne og indleder en hed korrespondance med ham eller hende, der venter i den frække ende, er det vigtigste dog, at du glemmer forestillingen om, at seksuel frigørelse er ens for alle. Skub til dine egne grænser, men gør det blidt, og elsk altid dig selv mere end den, du sext’er med. Med andre ord: Sig til og fra, som det passer dig.

– Nogle tror, man ikke kan være seksuelt frigjort uden at være til trekanter eller sadomasochisme. Men intet kan være mere forkert. Seksuel frihed og tilfredsstillelse er, når vi giver os selv lov til at udforske det, der føles rigtigt for os, hverken mere eller mindre, siger Tina Horn.

[node:aller-related-content]

Tina Horns 4 bedste råd til god sexting:

- Find din egen stil og dine egne grænser
God sexting handler om seksuel åbenhed, men skal først og fremmest være sjovt. Lad dig aldrig presse til noget, og send aldrig kompromitterende billeder til nogen, du ikke stoler på. Husk regel nummer ét i alle livets forhold: Elsk dig selv!

- Sexting er personligt og sårbart og skal behandles som sådan
Selv om din flirt eller partner sext’er om en fetich, sexstilling eller andet, som ikke lige er noget for dig, så vær imødekommende og venlig – lad være med at skrive: ”Addddrrr”, selv om det måske er det, du tænker.

- Brug og tag imod smiger
Sexting er ideelt for dig til at få sendt modparten ud i verden med større selvtillid og samtidig selv få sat lidt ind på kontoen. Fortæl ham, hvor sexet du synes, han er, og hvor fantastisk et stykke arbejde han gør i sengen. Og nyd de komplimenter, du får retur!

- Hvis du er i et forhold…
… Så brug sexting som et krydderi i hverdagen og ikke kun som langdistance-lir. En fræk sms ude fra køkkenet kan gøre underværker på en sur mandag.

Læs meget mere om sex og kærlighed på Femina.dk

Sponsoreret indhold