Luksusfælden31. maj 2016

Luksusfælden: Gælden smadrer Julias helbred

Julia Graves har en enorm gæld, som hun betaler af på ved at arbejde dobbelt. Men alt det arbejde er langsomt ved at ødelægge hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusjulia.jpg
 Foto: TV3

I Nordjylland i byen Ulsted fylder arbejdet som social- og sundhedshjælper det meste af 28-årige Julia Graves vågne timer. Hun har nemlig oparbejdet sig en gæld gennem sit korte liv på over 800.000 kroner.

Hun er for tynd, kroppen er stresset, og hun ryger alt for meget. Derfor vælger Luksusfældens eksperter, Mette Reissmann og Jan Swyrtz, ikke at lægge budget for hende som det første, men simpelthen at tage hende med til en sygeplejerske, som kan gøre status over Julias helbred.

- Jeg er godt klar over, at jeg ikke kommer til at arbejde resten af mit liv, hvis jeg bliver ved med at leve sådan her. Jeg bliver nok ikke så gammel med min livsstil, konstaterer Julia knastørt i aftenens udsendelse af "Luksusfælden".

Hendes krop bliver holdt kørende på en diæt af energidrikke, smøger og junkfood. Sygeplejersken fastslår da også, at Julias krop trænger til rigtig mad, og at hendes blodtryk er tæt på at være for højt.

Stressen kommer af de 19 lån, hun har stiftet gennem tiden. Cirka halvdelen af gælden er et banklån, som hun optog med sin ekskæreste Kristian, som de begge stadig hæfter for.

Men Kristian er ikke begyndt at betale af på sin del af gælden, hvilket på ingen måde forbedrer Julias situation med det bjerg af en gæld, der ligger foran hende.

Bedre bliver det heller ikke på Julias stress, da programmets eksperter kortlægger hendes pengeforbrug gennem det seneste års tid.

For selvom Julia lever forholdsvis billigt i det nordjyske, har hun købt alt for meget tøj og for mange møbler på afbetaling gennem det sidste år, så hun i gennemsnit hver måned har haft et overforbrug på 2.800 kroner.

Der er ikke noget at sige til, at Julia har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Da ”Luksusfældens” eksperter tænker i løsninger, kommer de frem til en kontroversiel én af slagsen, som de sjældent råder programmets deltagere til at benytte. Desuden kommer hun til at stå over for et meget svært valg, der får store konsekvenser for hendes måde at leve på.

Se med i aften på TV3 fra klokken 20.00 for at se, hvad eksperterne kraftigt anbefaler Julia at gøre.

Se et klip fra aftenens afsnit, hvor Julia fortæller, hvor meget hun reelt arbejder for at komme af med gælden:

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_95.png

Sponsoreret indhold