Nyheder4. juni 2016

Caroline Fleming: Jeg elsker at grave kartofler

Caroline Flemings lille have i London er ikke kun til pynt. Der gror tværtimod frugt og grønt, så børnene kan høste deres egen mad – præcis som TV-baronessen selv gjorde som barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160520-caroline_fleming-tsl-0025.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Dyre designerkjoler, hurtige biler og bonede gulve.

Det er blot nogle af de billeder, der umiddelbart springer frem på nethinden, når Caroline Fleming nævnes.

Men selv om den 40-årige tidligere baronesse er født med en sølvske i munden i et hjem med tårne – og senere blev endnu rigere gift og skilt – er der noget, som får hendes hjerte til at banke mindst lige så meget som et par designerstiletter.

Faktisk kan alene tanken om, at hun snart skal hjem til en tidligere forvalter på Valdemars Slot og grave kartofler, løg og gulerødder og samle friske æg i hønsehuset, få hendes øjne til at tindre som stjerner.

– Åhhh, det er så vidunderligt! Det er en af mine yndlingsting, når jeg er hjemme på Tåsinge, siger Caroline Fleming, da SE og HØR møder hende i forbindelse med hendes nye kogebog ”Det bedste fra mit eget køkken”.

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming_det_bedste_fra_mit_eget_koekken.jpg

Sundt, meeen ...

... Carolines nye kogebog har masser af lettilgængelige sunde retter, der imidlertid ikke er præget af fanatisme udi bestemte kostretninger.

– Mine børn får varieret mad. Også pizza, som de elsker. Men god pizza. Det er længe siden, vi har været på McDonald’s, fortæller Caroline.

Planter træer i London
Bogen har hun lavet, fordi hun elsker mad. God mad og gerne med råvarer, som hun allerhelst selv har været med til at så eller høste, men ikke nødvendigvis særlig fin eller kompliceret mad.

– Jeg er meget privilegeret, fordi jeg hele min barndom er vokset op med køkkenhave og en familie, der samledes om måltiderne, fortæller hun.

Noget af det samme prøver Caroline at genskabe for sine tre børn Alexander, Josephine og Nicholas i hjemmet i London.

– Vi har lige plantet to æbletræer i min lille frimærkehave og har også både kartofler, gulerødder og porrer, afslører hun.

Fascinationen ved madlavning og fælles måltider ligger ligefor, synes hun.

– Det er hyggeligt at lave noget sammen og sidde bænket sammen ved et bord, men det er mere end det. Det er også et perfekt sted at tale om ting, som er svære at tale om, mener hun.

https://imgix.seoghoer.dk/20160520-caroline_fleming-tsl-0007.jpg
 Foto: Thomas Laursen

– Det ville være megahyggeligt, men desværre kan min eksmand (Rory Fleming, red.) og jeg ikke mødes over et måltid. Vi ses slet ikke. Men det er ikke noget problem, for vi har en fin rutine omkring børnene, fortæller Caroline, som til gengæld er bedste ven med sin yngste søns far Nicklas Bendtner.(Foto: Thomas Laursen)

[node:aller-related-content]

Vin og kolde bajere
Selv har hun altid haft en god fornemmelse for, hvad der var godt og skidt for hendes krop.

– Prøv bare at tænke på, hvordan man har det efter en gang fastfood og sukker, siger hun.

Hun erkender dog blankt, at netop den fornemmelse for kroppens reaktioner kan druknes i endnu mere dårlig mad, så man til sidst helt taber følingen med sig selv. Netop det er en af Carolines kæpheste.

Hvordan får man vendt skuden uden at hoppe helt over i den anden grøft og blive fanatisk?

– Jeg fornægter ikke mig selv noget. Forsagelse er ikke lige mig. Jeg bruger både sukker og hvedemel og elsker en kold bajer og rødvin. Men balancen er vigtig. Sørg for, at 60 procent af det, du har på tallerkenen, er sundt, så går det ikke helt galt, siger hun med et smil.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_95.png

Sponsoreret indhold