Emil Thorups S/M-chok
![Emil Thorup bliver domineret](https://imgix.seoghoer.dk/media/14ef16abf1e84290b0f22946683bdce1.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Der blev ikke lagt ret mange fingre imellem, da Emil Thorup for nylig smed hvert eneste stykke designerkluns på sin krop i forbindelse med et photo shoot til det erotiske magasin Tidens Kvinder.
De forholdsvis grænseoverskridende billeder har S/M-tema, og det er ikke så lidt, den 23-årige TV-personlighed må gennemgå. Pastelfarvede klemmer på brystvorterne, sylespidse stilethæle i ryggen og dominerende kvinder er, hvad han må lægge krop til.
Om Emil også har den slags tendenser, når fotoseancen er overstået, er ikke til at vide, men i hvert fald har han sat sig for at udforske sin egen og danskernes seksualitet som vært i det kommende TV-program Sexministeriet.
Er billedet her noget for dig, så kan du se flere i det nye nummer af Tidens Kvinder. (link fjernet)
![https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5a7cda113b44478a8a5f310c9179e160.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5a7cda113b44478a8a5f310c9179e160.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Emil Thorup bliver ydmyget (Foto: Bo Lynge)
Læs også: Emil Thorup klar til sex igen