Kira Eggers om bruddet: Ingen er knust
Tidligere i dag afslørede SE og HØR, at Kira Eggers ikke længere danner par med Dan Vithus Gabriel Laustsen.
Nu forklarer den flotte pige selv om bruddet til SE og HØR.
- Vi har taget en fælles beslutning, og det er at gå fra hinanden. I de fire år vi har været sammen, har jeg personligt været død af grin utallige gange, følt mig elsket, når jeg mindst har fortjent det, og haft en i mit liv, der har givet mig masser af oplevelser og plads til at være mig selv. Det har blandt andet gjort, at jeg har kunne vokse og blomstre i mit privatliv, såvel som i mit arbejdsliv, siger Kira.
- Vi har ikke noget ønske om at gå i detaljer om hvorfor, da det ikke tjener noget formål.
- For at komme snak og de konstante spørgsmål, jeg får, til livs, vælger vi altså at sige det nu.
Kira Eggers er bikini-klar
- Det er også trættende for mig at lyve og sige: "Det går godt", når vi ikke længere er et par, men jeg har haft brug for afstand for at kunne italesætte det.
- Tiden er kommet, men vi er glade hver især ,og ingen står tilbage med store, knuste hjerter. Mere knuste drømme over, at det ikke skulle være os.
Følg Kira Eggers og læs mere om bruddet på www.dkira.com