Nyheder10. juni 2016

Karsten Ree frygter at få kræft igen

Den 70-årige milliardær, Karsten Ree, overvandt cancer i blæren, men går fortsat til behandlinger og undersøgelser. Og hver gang er han bange for, at sygdommen er kommet tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reepark39.jpg
En smuk hustru, masser af kærlighed, mange millioner på kontoen, og normalt er han altid to sekunder fra et godt grin. Karsten Ree lever en lykkelig tilværelse. Og så alligevel ikke helt. For alvoren lurer hele tiden, og Karsten er bange for at canceren vender tilbage. – Jeg anser selv risikoen for mere end 50 procent for, at jeg får kræft igen, fortæller Karsten Ree.
Sidste forår opdagede lægerne, at den 70-årige milliardær havde kræft i blæren. Han undgik at få fjernet blæren, og siden har han gået til regelmæssige undersøgelser og behandlinger med calmette-vaccine – en behandling, hvor man skyller blæren med tuberkulose. Seneste gang var i onsdags i forrige uge. – Det er hårdt. Efterfølgende har jeg 24 timer, hvor jeg går i seng med høj feber og har det rigtig skidt. De hælder cirka en kvart liter tuberkulose op i min blære. Det er derfor, jeg får det skidt af det. Det slår alt ihjel, og der kommer blodstumper og skidt ud af blæren igen. Så sjattisser jeg i to dage, og så begynder det at gå fremad, fortæller Karsten med alvor i stemmen.
https://imgix.seoghoer.dk/reepark38.jpg
Karsten bliver ofte stille og indadvendt, lige inden han skal på hospitalet til undersøgelse. Erhvervsmanden ejer bl.a. safariparken Ree Park på Djursland. (Foto: Mikael Rieck) Den 70-årige erhvervsmand gennemgår behandlingen hver fjerde måned, hvor de voldsomme eftervirkninger ikke blot er hårde for ham selv, men også for hans knap 25 år yngre hustru Janni Ree. – Selvfølgelig er det hårdt, når min elskede har det så skidt. Så bliver jeg nervøs. Men jeg sidder og vogter over ham og hjælper ham, fortæller Janni. Karsten er en sejlivet mand, og derfor er behandlingerne alligevel for ingenting at regne mod frygten for at blive syg på ny. – Det er sværere at vide, at der muligvis kan opstå kræft et andet sted i kroppen. Kræft opstår for de fleste mennesker med alderen. Det er blot et spørgsmål om, hvor lidt eller hvor meget kræft man har, når man er 70 år. Hvis man har meget kræft, så er man måske et af de forholdsvis mange mennesker, der dør af sygdommen. Og det er også okay, hvis bare man er forbi de 70, synes jeg, siger han stille. Hver gang Karsten skal til undersøgelse, bliver han fjern og lukker sig inde i sig selv. – Jeg tænker altid: ”Er det denne gang, jeg får at vide, at jeg har tre uger tilbage ...?”. Det er uvished herfra og fremover, siger han. Kræften har dog heldigvis ikke spredt sig. – Jeg er blevet scannet for nylig, og der sagde lægerne, at det var i orden. De har ikke sagt, det ser godt ud, men de holder mig under observation. Hvis de havde fjernet min blære dengang, som de gerne ville, havde jeg nok ikke skullet til så mange kontroller. Hvis de siger nu, at der er en stor risiko for, at jeg får kræft igen, så må jeg bøje mig. Hvis Karsten får fjernet blæren, vil det gå ud over hans livskvalitet. – Det er et stort indgreb, fordi man tager blæren og prostata-kirtlen, og alt, hvad der hører til sexlivet, forsvinder i virkeligheden. Medmindre man ad kunstig vej kan pumpe noget i pjoverten, siger han.
https://imgix.seoghoer.dk/reepark41.jpg
– Jeg giver al den kærlighed, jeg kan. Jeg synes, vi formår at komme igennem det, siger Karstens smukke kone Janni Ree. (Foto: Mikael Rieck) Lykkeligvis har han hele tiden Janni ved sin side. – Jeg giver al den kærlighed, jeg kan. Jeg synes, vi formår at komme igennem det. Det er nok ikke alle, der ville klare det. Men kærligheden er stærk. Vi har trodset alle, tror jeg. Du ved, folk snakker: ”Den store aldersforskel” og ”Det forhold holder ikke” og ”Nu har han også kræft”. Men det vigtige er jo, hvordan vi har det med hinanden bag lukkede døre. Og vi har det så godt, smiler Janni.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-60537.jpg
– Jeg og hundene er så forkælede, smiler Karsten om sin Janni. Parret giftede sig på Rudersdal Rådhus den 9. april 2015. (Foto: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold