Nyheder10. juni 2016

Casper Christensen lukker kendisklub

Københavnerklubben Sunday lukker, og i stedet åbner entertaineren Casper Christensen noget nyt
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/december/casper-ibens-trusser1-jpg.jpg
 (Foto: Michael Medgyesi)

Ud af det blå afslører komikeren og forretningsmanden Casper Christensen i et stort interview til Børsen i dag, at han drejer nøglen på kendisklubben Sunday.

Klubben har levet i tre år, men nu er det tid til at prøve noget nyt.

- Det er ligesom et ægteskab, efter tre år bliver det kedeligt. Man har set det hele og begynder og lede efter et nyt kick. Desuden har vi alle dage haft en drøm om at kunne lukke et fedt koncept, før det rammer bunden som en rusten Volvo. Simon Lennet har et ordsprog, han altid bruger men aldrig efterlever: Kill Your Darlings, forklarer medejer Simon Frank til Børsen.

Journalisten fra Børsen spørg Casper Christensen, hvad folk nu skal gøre med deres 10.000 kroners medlemskort, og svaret er simpelt ifølge komikeren.

- Bare fordi Sunday lukker kan man stadig være en cool personlighed, man har bare ikke noget sted at gå hen, desværre. Og det er måske meget godt. Bliv hjemme i weekenden og drik for 20.000 kr. vodka sammen med din familie og børn, som du ikke har set de sidste 3 år. Og så er der heller ikke kø for at komme på toilettet. Mht. Sunday kortet. Brug det til noget andet, fx sneskraber til bilen om vinteren. Bare rens det først, fortæller Casper Christensen til Børsen.

Sponsoreret indhold