Verdens bedste rødvin koster 49 kroner
Kunne du tænke dig at slubre verdens bedste rødvin i dig, men har du ikke lyst til at ødelægge kassekreditten?
Ja, så fortvivl ikke. For det er faktisk muligt at nyde den bedste rødvin i verden uden at blive ruineret. Faktisk kan du nyde en flaske af godterne for en flad 50’er (og stadig få byttepenge i hånden).
For ifølge 240 vineksperter fra hele verden er verdens bedste rødvin ikke en pebret sag, der har lagret i et halvt århundrede. Næh... der er såmænd tale om en mere beskeden vin ved navn La Moneda Reserva Malbec fra 2015.
De 240 vineksperter smagte sig – via blindsmagning – igennem en lang række vine, da der for nylig var Decanter World Wine Awards - den største af sin slags i verden.
Blandt i alt 16.000 vine blev den chilenske vin La Moneda Reserva Malbec fra 2015 altså udråbt til den bedste af sin slags inden for kategorien ”billigere vine”.
Sex, rødvin og chokolade – endelig forenet!
Vinen som er blevet udråbt til verdens bedste.
Det skriver The Independent ifølge Mx.dk.
Den kan da også købes for den nette sum af 49 kroner ifølge den danske vin-app Vivino.
De erfarne dommere fandt især vinen interessant og velsmagende, fordi den har elementer af ”af ‘friskkværnede sorte frugter, cremet vanilje-yoghurt og krydret peber”. Det lyder jo også lækkert.
Hvis du skulle få lyst til at prøve vinen, kan vi endda tilføje, at den eftersigende skulle være fantastisk til grillkød.