Nyheder13. juni 2016

Sarah Louise: Min søn har en livsfarlig lungesygdom

Bloggeren Sarah Louises søn har fået den værst tænkelige start på livet - og han kæmper for at overleve.
https://imgix.seoghoer.dk/media/067b1987ca554fb288ff08847c494e25.jpg
 Foto: All Over Press

Det er en uhyggelig omgang for Sarah Louise Christiansen og hendes kæreste Michael, efter deres lille søn blev født. Det er enhver forældres værste mareridt, de gennemlever lige nu, da den lille søn kæmper for sit liv.

- Lægerne tror, han har en lungesygdom i form af cyster på begge lunger, hvilket forklarer, at der går hul og de kollapser. Det er en livsfarlig lidelse, og de kan først operere, når han er over 2 år gammel, og i den tid må han nærmest ikke være uden overvågning, da lungen kan gå i stykker ved meget gråd eller overanstrengelse. Vi skal tilses nu af lungeeksperter på mandag, og så finder vi ud af hvor svær en grad, han er ramt i, og hvad pokker der foregår i hans lille krop. De siger, at det ikke har noget at gøre med, hvornår han er født, da dette er en medfødt defekt, skriver Sarah Louise på sin blog.

Og hun har været meget åben omkring forløbet lige siden, sønnen blev født.

- Hele vores liv står over for en total ændring og nogle meget hårde år. I løbet af næste uge får vi forhåbentlig noget mere info. For et par dage siden, var vi helt knust over at han “bare” havde hul på lungen og at der var væske, men vi håbede da på, at vi ville være home safe om nogle uger med en rask dreng, og så fik vi det her at vide med cysterne. Det er den ene dårlig nyhed efter den anden. De næste par dage bliver frygtelig nervepirrende, lyder det videre fra Sarah Louise.

Vi ønsker Sarah Louise og familien alt det bedste!

Læs endnu mere på SARAH LOUISES BLOG HER:

Sponsoreret indhold