
Zac Efron er besat af at træne

Overarmene svulmer, og vaskebrættet står knivskarpt.
Zac Efron, 28, er i forbindelse med sin rolle i den kommende ”Baywatch”-film kommet i topform, men ifølge skuespillerens venner har træningen taget overhånd.
– Han er blevet besat af de 1000 armbøjninger, som han tager hver dag. Han skal tage 300, før han overhovedet kan starte sin morgen.

Han er fuldstændig betaget af sine muskler, afslører en insider til magasinet OK!
– Han vejer sig konstant, og han går endda rundt med et målebånd, så han kan måle sig om brystet og taljen foran folk, tilføjer kilden.

Single Zac Efron: Find det du elsker
”Baywatch”-bøffens besættelse blev angivelig så alvorlig, at kæresten Sami Miro i april skred fra ham.
– Han blev totalt kedelig, og det havde indflydelse på deres forhold, forklarer kilden.
I galleriet på siden kan du se Zac Efron falde på stranden under indspilningerne af "Baywatch"-filmen, der har dansk premiere i maj 2017.