Rørende billeder: Her trøster hunde ofrene i Orlando
Man kalder dem for menneskets bedste ven – og med deres venlige sind og glade humør kan de bringe smil og glæde selv midt i det allermørkeste mørke.
Så mens verden stadig sørger over weekendens forfærdelige angreb mod en homobar i Orlando, forsøger en gruppe golden retrievere nu at sprede bare en lille smule trøst og smil.
Hundene – der alle er specialtrænede til netop at kunne hjælpe mennesker i sorg – er de seneste dage blevet fløjet til Orlando, Florida for at støtte de mange berørte efter weekendens ufattelige terrorhandling.
Se et rørende galleri, hvor hunde trøster ofrene i galleriet nederst i artiklen.
Her besøger hundene både hospitaler med indlagte efter skyderiet – og hundene opholder sig også tæt på Fusion-klubben som netop dannede rammen om den forfærdelige terrorhandling, der kostede mindst 50 mennesker livet.
Terrorangrebet fandt sted natten til søndag lokal tid, da Omar Mateen trængte ind på natklubben og begyndte at skyde vildt omkring sig. Han tog livet af omkring 50 uskyldige, før at politiet skød og dræbte ham.
Sendte sms under skud-helvede: Nu kender mor hans skæbne
Se Andrea Elisabeth Rudolphs flotte hyldest til Orlando-ofrene
Melissa Soto bliver trøstet af en golden retriever. Se flere billeder i galleriet nederst i artiklen. Foto: Scanpix
Hundene bærer alle en sele med teksten ”Klap mig”, og deres tilstedeværelse har en stor positiv effekt på alle, forklarer Tim Hetzner, der står bag K9 Comfort Dogs.
Faktisk kan hundene endda være med til, at ofrene og pårørende får mod på at tale om det skrækkelige, de har været igennem.
- Alle elsker at klappe hunde. Det hjælper dem med at kunne snakke. Når du klapper en hund, falder dit blodtryk, og du slapper af. Når du slapper af, er der en større chance for, at du ønsker at fortælle om dét, du har været igennem, forklarer han til det amerikanske medie The Dodo.
Se et rørende galleri, hvor hunde trøster ofrene i galleriet nederst i artiklen.
Det er ikke første gang, at hundene hjælper mennesker i sorg. Hundene – der blandt andet stammer fra LCC K-9 Comfort Dogs og Gracie Comfort Dogs – har tidligere hjulpet i forbindelse med Boston Marathon-bomberne og skyderiet mod Sandy Hook-skolen.
Se billederne herunder: