Per Pallesens svære sommersalg
Per Pallesen og hans kone Vivian Dencker har nu i et år og otte måneder forsøgt at sælge deres sommerhus i Tversted i Vendsyssel.
Derfor har de nu slået 800.000 kr. af prisen, så herligheden i dag kan købes for 5.195.000 kr.
Sommerhuset, som Per har haft i mange år, er på 75 kvadratmeter med et beboeligt anneks på 22 kvadratmeter.
– Jeg har altid elsket det sted, for huset ligger med en god udsigt over havet. Men vi har ikke rigtig tid til at være der mere. Vi har et hus med stor have i Vedbæk, et sommerhus i Provence og en lejlighed i Rom, så det er simpelthen blevet for meget at passe det hele, siger Per Pallesen.
Se den sjove video med Per Pallesen og hustru Vivian Dencker her:
[node:aller-related-content]
– Vi håber, det snart lykkes at få sommerhuset solgt, men det er jo lidt svært i et område, hvor der er en del huse til salg.
Alene på den vej, hvor vores hus ligger, er der fem andre sommerhuse til salg.
Men vores har faktisk den bedste beliggenhed, siger skuespilleren.
Huset ligger på en 3540 kvm stor naturgrund med udsigt over havet (Foto: René Schütze)