Ree frygter kræften har spredt sig: - Smerterne er ulidelige
I mere end et år har Karsten Ree kæmpet en brav kamp mod blærekræft. Sygdommen fik han konstateret i foråret 2015, og lægerne rådede rigmanden ham til at få fjernet sin blære for at undgå, at kræften spredte sig.
Det ville Karsten Ree dog ikke, og derfor har han jævnligt fået sin blære skyllet igennem med tuberkulose – en behandling der ikke kan fjerne selve kræften, men kan være med til at holde den nede.
Nu frygter den 71-årige millionær og erhvervsmand dog, at kræften har spredt sig. I hvert fald har Karsten Ree det sidste stykke tid haft voldsomme smerter i ryggen – smerter som han frygter kan være kræften, der har spredt sig.
I et interview med Her&Nu fortæller Karsten Ree, at han fredag skal CT-scannes, og han formentlig herefter vil vide, om det er kræften, der giver ham de store smerter.
Jeg har haft rygsmerter forholdsvis længe. Jeg kan ikke sove på ryggen. Jeg kan skiftevis sove på den ene og den anden side, men jeg har virkelig ondt. Smerterne er ulidelige. Jeg tager noget smertestillende for at sove. Jeg vil helst undgå det, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke nå min venstre fod, så Janni hjælper mig med sko og strømper, siger Karsten Ree til Her&Nu.
Selv om sygdommen svækker den 71-årige erhvervsmand, insisterer Karsten Ree på at leve livet fuldt ud. Det var også årsagen til, at han i sin tid ikke ønskede at få sin blære fjernet. Han ville med egne ord hellere have ”syv kvalitetsår” end ”10 lorteår”.
Karsten Ree har investeret 900 millioner i Kina
Karsten Ree får dog masser af støtte fra konen Janni. Parret blev gift på rådhuset 9. april 2015 – blot et døgn efter, at det kom frem, at Karsten Ree var ramt af kræft i blæren.
- Vi har selvfølgelig fremskyndet vielsen, fordi jeg skal gennem en operation, fortalte den nygifte Karsten Ree dengang til SE og HØR.
Det er ikke første gang, at forretningsmanden og reality-kendissen er blevet ramt af sygdom.
For to år siden blev Karsten Ree pludseligt og ud af det blå ramt af en blodprop i hjernen. Den pågældende aften var milliardæren gået i seng i "en smule nedtrykt", som han selv beskrev det i et TV-interview i forbindelse med DR2-dokumentareren 'Virkelighedens Arvinger' - et program der fulgte en række familiedynastier tæt.
Karsten Rees hemmelige tyskerskat: Vi spiser med nazi-bestik
Karsten Ree dropper smøgerne
- Så om natten, der vågnede jeg ved femtiden og kunne ikke finde lyset med venstre hånd. Jeg rullede om på siden og kunne ikke mærke noget på den hånd. Jeg tænkte: Den skal sgu være der, den ledning. Men jeg kunne ikke mærke noget, sagde i TV-dokumentaren.
Karsten Ree satte sig på sengekanten og kunne mærke, at noget var helt galt. Han kom på hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at han havde en blodprop i hjernen.
Med den rette behandling kom milliardæren til hægterne igen, men sidste forår ramte en kræftsygdom så Karsten Ree. En sygdom, han stadig kæmper med den dag i dag.
Trods sygdommen sørger Karsten dog for at rejse. Se et galleri herunder, hvor han sammen med konen er i Afrika: