Læs også
Hollywood24. juni 2016
Politi leder efter selvmordstruet Sinéad O'Connor
Har truet med at springe i døden fra bro
Af Piet Baunø
Foto:All Over Press)
Familien frygter igen for den tidligere sangstjerne Sinéad O'Connors liv.
Torsdag aften truede hun med at tage sit eget liv. I en telefonsamtale med familien har hun talt om at springe i døden fra en af broerne i Chicago.
Og Chicagos Politi bekræfter, at de har bedt betjentene på gaden i storbyen om at holde øje med broerne og kigge efter Sinead O'Connor, når de kører patrulje. - Vi fik et opkald fra politiet i Dublin i Irland om, at Sinead O'Connor truede med at springe ud fra en bro i Chicago, og vi alarmerede alle patruljer, lyder det fra Chicagos politi. Den irske sanger, der er bosiddende i USA, var i maj også efterlyst af myndighederne, fordi hendes familie frygtede, at hun ville tage sit eget liv. Ved den lejlighed forsvandt hun fra sit hjem i Chicago-forstaden Wilmette og var væk i 24 timer, men blev fundet i god behold på et lokalt hotel. Sinéad O'Connor har i de senere år lidt af depression, og familien er i konstant alarmberedskab og frygter det værste, når hun forsvinder uden at give lyd fra sig.
Læs også
Sinéad O'Connor forsvandt efter cykeltur: Nu er hun fundet
Tilbage i november modtog Sinéad medicinsk behandling efter at have truet med at begå selvmord i et opslag på Facebook. Her skrev hun, at hun havde taget en overdosis.