Nyheder25. juni 2016

Jussi kan fyre Nikolaj Lie Kaas i ”Afdeling Q”-filmene

Det er ikke sikkert, at Nikolaj Lie Kaas skal fortsætte som Carl Mørck i de næste film i rækken.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flaskepost_2.jpg
 Foto: Henrik Ohsten/Nordisk Film

De tre første ”Afdeling Q”-film, som Jussi Adler-Olsen er forfatter bag, har været en massiv succes. Og publikum elsker Nikolaj Lie Kaas i rollen som Carl Mørck, men det kan snart være slut.

Det kan nemlig sagtens være, at Nikolaj Lie Kaas bliver fyret fra rollen. Det bekræfter både Jussi Adler-Olsen, samt direktøren for Nordisk Film overfor BT.

Når den fjerde film ”Journal 64” er ude, er det nemlig Nordisk Film og ikke Zentropa, der har rettighederne til de næste film, og man vil ikke garantere, at hverken Nikolaj Lie Kaas eller Fares Fares skal være med i fremtiden.

- Vi betragter de kommende filmatiseringer som en reboot. Og ligesom man har set med James Bond og andre serier, så kan man sagtens skifte skuespillere ud med respekt for universet, siger Nordisk Films direktør Henrik Zein, der også afslører, at Jussi skal have meget mere indflydelse, end han har haft hos Zentropa.

- Vi har ikke talt med andre end Jussi. Og jeg vil hverken be- eller afkræfte, at det bliver Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne. Vi får i høj grad brug for at trække på Jussi, da han er den eneste, der har viden om den store bue gennem de 10 bind og karakterernes udvikling.

Jussi Adler-Olsen, der tidligere har givet udtryk for utilfredshed med Nikolaj Lie Kaas, er er glad for at få mere indflydelse:

- Nordisk Film må snakke med Nikolaj Lie Kaas, men det kan blive alle mulige. Vi har mange dygtige skuespillere i Danmark. Det er fuldstændig åbent, og det er ikke nødvendigvis Nikolaj Lie Kaas, der skal spille rollen igen. Med al respekt for dem begge to (Nikoalj Lie Kaas og Fares Fares, red), så er det dygtige skuespillere, men måske er det ikke de rigtige..., siger Jussi Adler til BT.

Deltag i afstemningen om, Nikolaj Lie Kaas skal fortsætte i rollen lige lige under galleriet her.

Masser af Nikolaj Lie Kaas

Sponsoreret indhold