Hollywood27. juni 2016

"OITNB": Nu taler hun ud om hjerteskærende afsnit

Læs ikke videre, hvis du ikke har set den nye sæson af "Orange is the new black"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.01688684.jpg
 All Over Press

ADVARSEL: Hvis du ikke allerede har set fjerde sæson af ”Orange is the new black”, så skal du ikke læse videre.

Samira Wiley, der spiller Poussey Washington i ”Orange is the new black”, har skulle holde på noget af en hemmelighed det sidste stykke tid.

Hun har nemlig vidst i mere end et år, at hendes karakter Poussey Washington skulle dø i denne sæson.

Og den hemmelighed var hun en af de eneste, der vidste. De andre skuespillere i ”Orange is the new black” fik det først at vide, da de gik i gang med at optage afsnittet.

Nu fortæller hun til filmbladet Variety, hvordan det var at optage det hjerteskærende afsnit.

For hvordan forbereder man sig på, at den rolle man har spillet i fire sæsoner skal dø?

- Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, at man ikke tænker særligt meget over det. Jeg kan ikke tænke særligt meget over det, fortæller Samira Wiley til filmmagasinet.

En ting Samira Wiley har skulle tænke meget over efter premieren af den nye sæson er den måde, som de mange fans har reageret på Pousseys død.

- Ærligt, så har det været vildt på internettet. Folk er virkelig sure. De er enten virkelig oprevede, sure, vrede og truer med at gøre noget voldsomt, ellers også er de virkelig kede af det. Jeg vidste godt, at folk ville reagere sådan her, det er et tragisk øjeblik, så jeg tror, at jeg forventede denne tristhed.

Selvom Samira Wiley nu ikke længere skal spille med i ”Orange is the new black”, så er hun ikke gået hen og blevet arbejdsløs. Hun har nemlig allerede sikret sig en ny stor rolle.

Hun skal spille en terapeut i TV-serien ”You’re the worst”. En rolle, der er meget anderledes fra Poussey Washington.

Se hvordan alle "Orange is the new black"-stjernerne ser ud i virkeligheden i galleriet

Orange is the new Black: Se deres vilde forvandling

Sponsoreret indhold