Nyheder1. juli 2016

Aura bor hos mor

Der er en lun seng og morgenmad til Aura hjemme hos mor under Roskilde Festival
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aura-dione_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard)
Sangerinden Aura Dione er på Roskilde Festival 2016, og det er snart 30. gang, at hun er gæst på dyrskuepladsen i det midtsjællandske.
Hendes forældre mødte hinanden på Roskilde Festival, og hun har været her, siden hun var to-tre år, siger hun til Ekstra Bladet. Efter sit stormfulde forhold milliardæren Janus Friis, der har sagsøgt Aura for millioner, er hun nu kæreste med musikeren og produceren Thomas Troelsen, der er skilt fra X Factor-værten Eva Harlou.
Thomas Troelsen er dog ikke med på årets festival hverken som gæst eller musiker. Med deltagelse i næsten 30 Roskilde Festivaler har Aura boet en del i telt i al slags vejr, men i år er hun opgraderet til 1. klasse med en lun seng hver aften og morgenmad når hu har sovet sin skønhedssøvn. Aura er simpelthen rykket hjem til sin mor, der bor i Roskilde, under festivalen. - Der er redt op, og der er morgenmad, siger Aura til Ekstra Bladet. Ud over P. J. Harvey og Neil Young skal Aura høre en masse afrikansk musik.
Hun har aldrig selv spillet på Roskilde Festival. - Men det er da klart drømmen, siger Aura til Ekstra Bladet. At bo hjemme hos mor sparer også Aura for unødige omkostninger, og det kan sangerinden have brug for i retsopgøret med sin tidligere kæreste, Janus Friis. Efter at deres forlovelse blev ophævet har han stillet krav mod Aura om tilbagebetaling af kontanter og værdier for i alt 21,3 millioner kroner. Kravet indbefatter en forlovelsesring til tre millioner kroner. Men den er Aura indstillet på at levere tilbage, siger hendes advokat Bjarke Vejby. - Janus Friis har fået et tilbud om, at han kan få ringen tilbage, hvis han betaler de advokatomkostninger, han har påført Aura i de mange retssager i USA og Danmark, siger Bjarke Vejby. Janus Friis talte efter flere måneders tavshed ud om sagen i Berlingske i april.
Ifølge retsdokumenter i sagen fandt Janus Friis ud af, at Aura havde kærester og holdt dyre fester på hans regning, mens hun boede i den ekstravagante Hollywood-bolig, han havde lejet til deres fælles brug og at hun fandt på undskyldninger for, hvorfor han ikke skulle komme og besøge hende i Los Angeles. - Vores liv var viklet sammen i et kærlighedsforhold. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg i virkeligheden var blevet udnyttet. Det handler om et dobbeltliv. Der var et mønster. Det kom til et brud, og det blev besluttet at tilbagekalde lånet. Det handler helt fundamentalt om retfærdighed, og om at man ikke må udnytte et andet menneske, mens man kigger det i øjnene og siger jeg elsker dig, sagde Janus Friis til Berlingske. Aura har ikke siden kommenteret oplysningerne i Berlingskes interview med Janus Friis.

Sponsoreret indhold