Nyheder5. juli 2016

Fylder 30 år i dag: Her er HELE eventyret om Isabel

Læs alt om den runde fødselar Isabel Friis-Mikkelsen og se, hvad Casper Christensen overvejer at give sin yndige kone - lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/casper_og_isabel_tl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I dag fylder hele Danmarks Isabel Friis-Mikkelsen 30 år.

Dagen skal blandt andet fejres med komikeren Casper Christensen, som Isabel blev gift med for to år siden.

Men hvad mon Casper Christensen har af planer for denne specielle dag for sin kone?

Det vides ikke med sikkerhed, men komikeren lagde et lille hint ud på sin Instagram i går - dog nok mest i sjov.

Se et stort galleri med billeder fra Isabel og Caspers bryllup i galleriet nederst i artiklen.

Min elskede hustru fylder 30 år i morgen.. Overvejer at servere pålægs mand...

A photo posted by Casper Christensen (@cappertherapper) on

Jul 4, 2016 at 2:04am PDT

Noget kunne altså tyde på, at Casper Christensen har i sinde at forkæle sin kone med en kagemand - eller hvert fald noget andet lækkert.

Men hvem er Isabel Friis-Mikkelsen?

Allerede som helt lille fik Isabel Friis-Mikkelsen en del opmærksomhed for sit kønne ydre, og man må da også sige at mikset mellem forældrene - TV-vært Jarl Friis-Mikkelsen og direktør for Unique Models, Jacqueline Friis-Mikkelsen - faldt ganske heldigt ud.

Omtrent samtidig med at lille Isabel blev født, gik en 18-årig knægt ved navn Casper Christensen rundt og blev interesseret i stand-up. Han blev senere gode venner med Isabels far, Jarl Friis-Mikkelsen, og netop dét venskab viste sig at få stor betydning for den lille Isabels liv.

Se et stort galleri med billeder fra Isabel og Caspers bryllup i galleriet nederst i artiklen.

I 2010 ansatte Casper Christensen nemlig sin gode vens unge datter som sin personlige assistent. Og selv om han på det tidspunk var kærester med Iben Hjejle, fik han hurtigt øjnene op for sin smukke, unge assistent.

I begyndelsen spåede folk ikke parret mange måneder sammen, og Caspers forelskelse i den 18 år yngre skønhed vakte da også stor harme blandt flere feminister. Måske især fordi at han i kraft af sit venskab med Isabels far havde kendt hende, siden hun var et barn.

Men forlovelsen forløb som forventet, og brylluppet - i september 2014 - var et eventyr værdigt.

Se et stort galleri med billeder fra Isabel og Caspers bryllup i galleriet nederst i artiklen.

- Jeg er meget forelsket i hende, sagde Casper Christensen til Ekstra Bladet foran Vor Frue Kirke i København, efter at Isabel havde sagt ja til sin komiker.

Isabel Friis-Mikkelsen blev ført ned ad kirkegulvet af sin far, Jarlen, som på den måde gav sin officielle velsignelse til brylluppet og forholdet.

Til stede ved det fashionable bryllup var godt 200 gæster - som blandt andet talte cremen af dansk comedy - og naturligvis også brudens mor, Unique Model-direktøren Jacqueline Friis-Mikkelsen.

- Jeg er så følsom lige nu. Det er fantastisk som mor, at ens datter har fundet manden i sit liv, sagde hun til Ekstra Bladet på vej ind i kirken.

Efter ceremonien var ca. 200 gæster inviteret til champagne og bryllupskage på Casper Christensens natklub, Sunday. Og de mange gæster sørgede for at berige det nygifte par med bunkevis af gaver.

- Vi har fået de mest vanvittige ting. Lige fra en rock guitar til en rejse til Warszawa og en flaske absint og en guldbarre, så er vi ved at være der, sagde Casper Christensen til SE og HØR og tilføjede, at én af gaverne endda også var spiselig - hvis man da havde lyst og mod på det.

Se et stort galleri med billeder fra Isabel og Caspers bryllup i galleriet nederst i artiklen.

- Vi fik blandt andet menneskekød af Marco Evaristti (kendt kunstner, red.). Han lavede frikadeller af sin egen menneskefedtsugning, sagde Casper Christensen dengang til SE og HØR.

Bryllupsfesten var forbeholdt 75 af parrets allernærmeste, og festen blev afholdt på Papirøen i København, hvor parret og gæsterne havde en stor hal at boltre sig i - og hallen var tilmed ombygget, så der var flere forskellige rum, hvor gæsterne kunne opholde sig.

Isabel Friis-Mikkelsen er også sprunget ud som selvstændig erhvervskvinde. I torsdags slog hun dørene op til sin nye salon BLOW i indre København.

Sammen med sin sjove kæreste har Isabel Friis-Mikkelsen rejst rundt i USA, og det er netop disse ture, der har været til inspiration for det nye forretningseventyr, der er den første af sin slags i Danmark.

Hos BLOW kan danske kvinder i alle aldre få skik på lokkerne og lakeret neglene i lækre omgivelser, inden de skal til fest, middag eller på date. Salonen er dog ikke en frisørsalon, så man kan ikke få klippet eller farvet håret.

- Min ambition er at skabe et lille fristed, hvor man kan hygge sig med et glas champagne før en fest, et møde eller en vigtig begivenhed. Derfor ligner indretningen ikke en klassisk frisørsalon. Det er en cool oase i København, sagde Isabel ifølge elle.dk.

Læs meget mere om Isabel Friis-Mikkelsen på Se og Hørs V.I.Pedia HER.

Se et stort galleri med billeder fra Isabel og Caspers bryllup i galleriet herunder:

Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsens bryllup

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_129.png

Sponsoreret indhold