1 år efter deres brud: Her er hele historien om Kourtney og Scott
Kourtney og Scott 2016
I dag er det præcis et år siden, at Kourtney Kardashian og Scott Disick officielt slog op efter ni års parforhold.
Parret, der havde været sammen siden 2006, har haft et turbulent forhold, der har været skrevet vidt og bredt om i medierne.
Den store medieopmærksomhed skyldes selvfølgelig Kourtneys karriere som realitystjerne, en karrierevej, som Scott Disick hurtigt også fik del i.
Men hvordan mødte de to tidligere turtelduer hinanden, vi giver dig hele historien om Kourtney og Scott lige her.
Mødtes hos ”Girls gone wild”-skaber
Det var til en fest hos skaberen bag pigefilmene ”Girls gone wild”, Joe Francis, at Kourtney og Scott første gang mødt hinanden, og allerede hurtigt efter blev de kærester.
Forholdet var dog ikke helt solidt, og de datede on/off i en længere periode indtil Kourtney i 2009 blev gravid med parrets første barn.
Mason Dash Disick kom til verden 14. december 2009, og hans fødsel blev efterfølgende vist i den fjerde sæson af ”Keeping up with the Kardashians”.
Men fødslen af deres lille Mason var ikke fryd og gammen for det celebre par, for allerede året efter, i 2010, var der problemer i den lille familie.
Scott valgte nemlig at spørge Kourtney, om hun ville gifte sig med ham, og det blev noget af en ydmygelse for Scott. Kourtney sagde nemlig nej til Scotts frieri.
For tredje dag i træk: Kourtney skifter badedragt IGEN
Selvom de to ikke blev forlovet, så blev de alligevel sammen.
2010 var også året hvor Scott afslørede, at han havde søgt hjælp til at bekæmpe hans alkoholproblem og de stigende psykologiske problemer, som han tumlede med.
- Jeg blev nødt til at kigge på mit liv. Og hvad der ville ske, hvis jeg blev ved med at opføre mig på den måde. Jeg havde aldrig lyst til at indrømme, at jeg havde et problem, fortalte Scott dengang til Ryan Seacrest.
Så kom Penelope
I 2011 gik det igen godt for den lille familie. Og i slutningen af året kunne de offentliggøre, at de ventede deres andet fælles barn.
Penelope Scotland Disick kom til verden året efter den 8. juli, og så så det ellers ud til, at den lille familie kunne få et godt og lykkeligt familieliv, men onde rygter ville det anderledes.
Kourtney igen på date med 12 år yngre fyr
I 2013 dukkede den mandlige model Michael Girgenti nemlig op. Og han proklamerede, at lille Mason i virkeligheden var hans søn.
Altså skulle Kourtney have været Scott utro. De falske anklager havde dog ikke noget på sig, og Scott tog en faderskabstest, der en gang for alle viste, at han er far til både Penelope og Mason.
Glæde og sorg
2014 blev både et år med glæde og sorg for den lille familie. I oktober døde Scotts mor Bonnie, hun blev kun 63 år gammel, og nåede desværre ikke at se sit tredje barnebarn Reign Aston Disick blive født.
Lille Reign kom til verden den 14. december 2014, samme dag som hans storebror Mason har fødselsdag.
Men Scott var ikke færdig med at blive ramt af tragedier, og bare tre måneder efter sin mors død, mistede han også sin far, Jeffrey Disick.
På bare tre måneder var Scott altså blevet forældreløs, og det sendte ham ud i en gevaldig deroute, der endte med at sende ham på afvænning endnu en gang. Opholdet på afvænningsklinikken i Costa Rica endte dog kun med at vare en uge, og så var Scott tilbage til sin festlige livsstil.
Medie: Kourtney Kardashian er gravid
Selvom der var masser af konflikter for Kourtney og Scott, så blev de sammen, og i juni sidste år blev de flere gange spottet sammen i L.A.
Men bare en måned efter, at parret var set gående hånd i hånd, endte deres forhold.
2. juli var Scott nemlig fløjet til Monaco sammen med stylisten Chloe Bartoli, og det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for Kourtney.
Bare fire dage senere kom den officielle meddelelse. Parret havde slået op.
#BREAKING: Kourtney Kardashian has split from Scott Disick. http://t.co/60jJQyc2BM pic.twitter.com/ZaVizwbqqu
— E! News (@enews) 6. juli 2015
Det seneste år
I januar i år var Kourtney på besøg i det amerikanske talkshow ”Ellen”, og her fortalte hun, hvordan forholdet er til Scott.
- Hvordan har han det? Hvad sker der med jer? Er i sammen, eller er i ikke sammen, spurgte Ellen.
- Altså, vi er ikke sammen, svarer Kourtney kort på spørgsmålet og fortsætter.
- Jeg føler at hver dag er forskellig, men vi kan helt sikkert enes om tingen. Vi har tre små børn sammen. Han er familie. Det vil han altid være, fortæller Kourtney ærligt i interviewet med Ellen.
Derfor bliver Scott og Kourtney aldrig et par igen
Både Kourtney og Scott i løbet af det seneste års tid blevet koblet romantisk sammen med flere forskellige.
Først forlød det, at Kourtney havde været på date med Justin Bieber. Og sidenhen skulle Scott Disick have begyndt at date den svenske model Lina Sandberg.
Begge forhold har dog vist sig ikke at have været mere end bare en hyggelig middag.
Det nyeste i føljetonen om kendisparret er, at Kourtney angiveligt skulle være gravid med parrets fjerde barn.
Om det rygte passer, det må tiden vise, hvis det er sandt, så kommer vi i hvert fald snart til at kunne se det på realitystjernen.
Se mange flere billeder i galleriet
Kourtney og børnene indtager Miami
Kilder: Hollywoodlife, Biography og Wikipedia