Hollywood6. juli 2016

Åh nej! Dårligt nyt til "Game of Thrones"-fans

Sæson 7 af den populære serie får premiere senere end normalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/got_mp_092415_ep601-3434.jpg
 Foto: HBO NORDIC

Sæson 6 af den yderst populære TV-serie “Game of thrones” er netop slut, men allerede nu er der dårligt nyt til de fans, der allerede glæder sig til næste sæson.

Normalt har ”Game of thrones” haft premiere i april, men det kommer ikke til at blive tilfældet med sæson 7.

David Benioff og D.B. Weiss afslørede nemlig i går i et radioprogram, at optagelserne til den nye sæson er blevet udskudt, så årstiden kommer til at passe til historien.

- Vi har ikke en premieredato endnu, men denne sæson får nok en lidt senere premieredato. Vi starter optagelserne en smule senere på grund af denne sæsons slutning. ”Winter is here”, det betyder, at sol og varme ikke rigtigt fungerer, så vi har skubbet alt, så vi kan få noget kedeligt og gråt vejr, fortæller D.B. Weiss til UFC Unfiltered-podcasten, som blev lagt online i går.

Så hvis du havde gået og glædet dig til april næste år, så kan du altså godt forvente længere ventetid.

Der er endnu ikke sat en ny premieredato for næste sæson.

Se alle "Game of Thrones"-stjernerne før de blev kendte i galleriet

Game of Thrones-stjernerne: Før de blev kendte

Sponsoreret indhold