Der er en ny slags kondomer – og du vil aldrig dyrke sex igen
Sex er godt – sund sex er ekstra godt! Derfor er det altid en god idé at bruge gummi, så du er sikker på ikke at blive snavset til under festlighederne.
Der er dog kommet en ny kondom-variant på markedet, som måske får dig til at overveje at droppe gummi-drengen alligevel.
I hvert fald skal du have mod på at bruge gummi, der lugter af… ja… sure sokker og gammel ost. Mums!
Lugten på den nye gummivariant stammer fra frugten durian – og det er (naturligvis) et asiatisk firma, der har fået ideen med at lave kondomer med smag og ”duft” af den specielle frugt.
Det skriver Metro.
Kondomfirma vil have sikker sex-emojis
Lækker frugt med knap så lækker duft. Her er frugten durian. Foto: All Over
Durian kaldes ”frugternes konge” og kendes blandt andet for sin meget indtrængende og ildelugtende ”duft”. Flere, der har haft frugten i munden, fortæller, at dens smag minder om sure sokker og gammel ost – men at smagen til gengæld er fantastisk (øh… det giver ikke mening?).
Frugtens ”duft” er endda så vild, at det flere steder i Singapore er forbudt at medbringe den på hoteller og offentlige rum, fordi den forgifter alt og alle.
Se videoen: Han kører en tur i et kondom
Ups og avs! Er dette verdens dyreste omgang sex?
Det er det asiatiske kondomfirma Karex, der har udviklet den nye kondomvariant, og virksomheden håber og tror, at den kan blive en succes især i Asien, hvor frugten er populær (trods sin stank).
Så hvis du har lyst til at dyrke sikker sex med duft og (måske) smag af sure sokker og gammel ost, ja… så har du altså muligheden nu.