Nyheder14. juli 2016

Dennis Knudsens tyrkiske boligmareridt

Kendisfrisøren vil gerne af med alle sine aktiver, inden han flytter fra Danmark for at påbegynde sin nye udenlandske karriere til efteråret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dk-baererbillede.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

De kendte danskeres tyrkiske boligparadis er endt katastrofalt. Ingen vil købe boligerne, selv om sælgerne hugger flere hundrede tusind kroner af prisen. Dennis Knudsen er en af dem, der er i klemme.

https://imgix.seoghoer.dk/dk-2.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Udsigten fejler ellers ikke noget i Oasiskomplekset i Alanya. (Foto: All Over Press)

Husene ligger ellers perfekt. Bag den sydtyrkiske charterby Alanya ligger Oasis Clubhusene gemt godt væk i de lokale bakker og bjerge. Og står man på de smukke terrasser i et af husene, kan man såmænd betragte Middelhavet og for et øjeblik tro, at man er i Sydfrankrig.

Men man er i Tyrkiet, som for nylig blev ramt af terror.

https://imgix.seoghoer.dk/dk-5.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fra Oasis har man overblik over hele downtown-Alanya og Middelhavet. (Foto: All Over Press)

– Det er svært, når terrorangreb rammer. Folk bliver bange for at rejse derned og har svært ved at forstå, at der er langt fra Istanbul til Alanya, siger Dennis Knudsen og henviser til angrebet mod Istanbuls Atatürk Lufthavn.

Han mener, at netop det bærer en stor del af skylden for, at han ikke kan få solgt huset.

– Jeg har sat det i bero, siger han til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/dk-3.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Børnene var tit med Alexandra og Martin på ferie i Alanya. (Foto: Thomas Laursen)

Hus i Danmark solgt
Grevinde Alexandra og eksmanden Martin Jørgensen havde lidt mere held: I januar kom parret af med deres bolig i Oasis-komplekset.

Efter flere års liggetid fik Dennis i juni endelig solgt sin villa i Taarbæk. Noget, han var meget glad for, fordi han forsøger at rydde op i sit liv. Dennis har nemlig fået et topjob i udlandet, og derfor gider han ikke alt besværet, der følger med at leje boliger ud.

https://imgix.seoghoer.dk/dk-4.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Alex og Martins bolig i Tyrkiet blev solgt sidste vinter. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg er tilfreds med salget, og det bliver fantastisk for de nye købere, siger Dennis til Billed-Bladet.

Til august lukker han også sin salon i København. Den har han ellers haft i 15 år – siden 2001. Men hans nye udenlandske eventyr betyder, at han må skille sig af med den.

– Jeg kan desværre ikke sige så meget om det nye job, og det er ikke, fordi jeg ikke vil. Så snart jeg må melde det ud, så gør jeg det. Det er meget spændende, og jeg glæder mig til at fortælle om det, siger Dennis Knudsen.

Sponsoreret indhold