Nyheder14. juli 2016

Joan Ørting efter skilsmissen: Kysser ny fyr

Et halvt år efter skilsmissen fra Carsten Islington har sexologen atter mod på det modsatte køn og nyder i øjeblikket en ny mand hjemme på Langeland.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joan_dm0048-2016.jpg

Hun holder sommerferie hjemme i bondehuset på Langeland, men selv om vejret er trist og regnfuldt, har den rødhårede sexolog alligevel et smil på læben.

56-årige Joan Ørting har nemlig mødt en ny mand efter sin skilsmisse fra Carsten Islington tidligere på året. Samlivseksperten har dog valgt at tage det helt stille og roligt i starten.

– Jeg kysser lidt med en ny fyr. Vi har ikke haft sex endnu, så vi er på et meget uskyldigt plan, hvor vi ser hinanden lidt an. Jeg har kendt ham i en måned, og det er fantastisk at øve sig i tålmodighed og tage et lille skridt, hver gang man mødes, fortæller Joan Ørting til SE og HØR.

Selv om det nye forhold dermed ikke er seksuelt endnu, er der ingen tvivl om, at kemien allerede er god.

– Vi har besøgt hinanden, og han skal også besøge mig i ferien. Vi har allerede overnattet sammen i hver vores seng. Vi går ture, holder i hånd og griner rigtig meget sammen. Men jeg kan ikke garantere, hvad det ender med, lyder det gådefuldt fra den friske rødtop.

Faktisk er den nye mand i Ørtings liv ikke helt ny, for det er 30 år siden, at Joan mødte sit nye bekendtskab første gang.

– Han kontaktede mig igen, efter han så, at jeg var blevet skilt. Han bor også i det fynske. Det er meget interessant, at det er en fra fortiden. Vi kigger kun på hinanden, vi kigger ikke på andre lige nu.

Sponsoreret indhold