
Viggo Mortensen vender snuden mod Danmark

En af Hollywoods store stjerner med dansk blod i årerne kommer til København.
Skuespilleren Viggo Mortensen er nemlig med, når der er gallapremiere på dramaet "Captain Fantastic" i Dagmar Biograf den 2. august. Det skriver Scanbox Entertainment i en pressemeddelelse.

I filmen spiller han hovedrollen som Ben, der er far til seks børn og har valgt at opdrage dem på en helt særlig måde. De vokser op isoleret i en skov, langt væk fra samfundets materialisme, men en familietragedie tvinger dem til en tur ud på de amerikanske landeveje. Her skal de pludselig møde alt det, de aldrig har kendt til.

Viggo Mortensen hyldet af unge stjerner
Undervejs i filmen bliver Bens idealer udfordret. For eksempel på et restaurantbesøg, hvor han tager sig selv i at bilde børnene ind, at cola er giftigt vand. Men snart skal han og familien håndtere meget større problemer, da bedsteforældrene kræver forældremyndigheden over de seks børn.
57-årige Viggo Mortensen begyndte sin skuespilkarriere i 1985 med sin rolle i filmen "Witness", men han blev for alvor verdenskendt som Aragorn i trilogien om "Ringenes Herre".

Viggo Mortensen: Se ham gramse
Siden er han blandt andet blevet nomineret til en Oscar for præstationen i filmen "Eastern Promises".