Nyheder15. juli 2016

Chokeret Don Ø tæt på fransk terror

Den tidligere fodboldboss Flemming Østergaard har haft hus i Nice i 28 år og han er i øjeblikket i området.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-65927.jpg

FCK's tidligere fodboldboss har haft hus i den terrorramte by Nice i mange år, og han er chokeret over, hvad der sker i hans andet hjemland.

Få timer før det voldsomme angreb kørte "Don Ø" heldigvis fra ferieparadiset Nice og til en nærliggende by, så han er sluppet uden skrammer, men stemningen i det sydfranske er ikke god, fortæller han til SE og HØR.

- Det er chokerende og uhyggeligt, at verden er gået af lave og mange uskyldige mennesker bliver dræbt. Så stemningen hernede er ikke god. Jeg tager tilbage til Nice her om en time til et møde. Jeg kender flere hernede som er meget chokerede. Flere har gemt sig i garager og venlige mennesker har taget folk ind, siger Flemming Østergaard.

Angrebet skete på den lange havnepromenade, hvor Østergaard har slentret utallige gange om aftenen.

- Det er to kilometer, idioten har kørt i den lastbil. og han stoppede først ved Westminster Hotel, fortæller Østergaard.

Sponsoreret indhold