Heltemodig hund hyldes: Reddede familie fra fire kobra-slanger
Vi gør opmærksom på, at denne artikel indeholder et voldsomt billede!
Man siger, at menneskets bedste ven – hunden – vil gå igennem ild og vand for dens ejer. Og det er historien om denne dobermann et bevis på.
Den trofaste hund gjorde nemlig alt, hvad den kunne, for at beskytte sin familie, da fire store kobraslanger mandag i sidste uge forsøgte at trænge ind i familiens hus i byen Sebekapur i Gajapati-regionen i det østlige Indien.
Hunden gik således til angreb på de fire dødsens-giftige slanger, og ifølge det britiske medie The Telegraph kæmpede hanhunnen mod slangerne i mere end fire timer.
Her redder rottemor sin unge fra sulten slange
Her bliver livredder overrasket af KÆMPE haj
Det lykkedes den modige hund at dræbe alle slanger, før at de fik mulighed for at trænge ind i huset – men desværre kostede hundens heltemodige indsats den livet.
Den døde kort tid efter som følge af alle de giftige bid, som den havde fået i kampen.
Indbyggerne i den indiske by valgte efterfølgende at strømme til stedet, hvor mange lagde blomsterkranse og sagde et sidste farvel til den modige hund, inden at den blev begravet.
Her redder Brad Pitt lille pige fra at blive mast
Her redder han en hund fra den visse død
Ejeren havde købt den heroiske hund for fem måneder siden. Han fortæller, at han aldrig vil glemme sin bedste ven.
- Jeg er i chok. Han har lavet den største ofring for mig og minfamilie. Jeg vil huske ham til den dag, jeg dør. Jeg beder dig Gud – lad hans sjæl hvile i fred, fortæller en chokeret og berørt ejer Dibakar Raita ifølge det britiske medie The Telegraph.
Hunden døde kort tid efter, at den havde reddet sin familie fra fire giftige kobraslanger. Foto: delcrookes/Twitter