Coster-Waldau får hovedrolle i ny Hollywood-film
”Game of Thrones” har gjort danske Nikolaj Coster-Waldau til en særdeles eftertragtet herre I filmmekkaet Hollywood, hvor der som bekendt ikke ligefrem mangler skuespillere.
Den store danske stjerne skal spille hovedrollen i thrilleren ”Small Crimes” som bliver instrueret af E.L. Katz.
På rollelisten er også prominente navne som Jacki Weaver (“Silver Linings Playbook”og “Animal Kingdom”), Robert Forster “(Jackie Brown”) Gary Cole (“Veep”) og Molly Parker (“House of Cards”). Det skriver Deadline.com
I filmen, der bygger på Dave Zeltsermans anmelderroste roman fra 2008, spiller Coster-Waldau en tidligere betjent, der er blevet løsladt efter at have afsonet en fængselsdom på seks år for mordforsøg. Han er ude efter hævn, og bliver hurtigt fanget i det, der sendte ham bag tremmer i første omgang.
Produktionen af ”Small Crimes” startede i sidste uge i den canadiske by Montreal. Det ventes, at filmen får premiere til næste år.