Nyheder28. juli 2016

Casper og Isabel skal være forældre: - Vi glæder os helt vildt

Casper Christensen og konen Isabel Friis-Mikkelsen venter deres første barn sammen, og parret er naturligvis meget glade for den kommende familieforøgelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/casper_og_isabel_tl.jpg
 Foto: Thomas Laursen

De blev gift ved et romantisk bryllup i september 2014 – og nu fuldendes eventyret så om Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen.

Parret afslørede nemlig i dag, at de venter deres første fælles barn, og Casper Christensen og hans 18 år yngre kone er naturligvis meget glade for den kommende familieforøgelse.

- Ja, og vi glæder os helt vildt. Det sker i det nye år, men mere vil vi ikke sige. Andet end at jeg er stolt, siger komikeren til Ekstra Bladet.

Casper Christensen er 47 år og har selv to børn fra sit tidligere ægteskab med Anette Toftgård.

30-årige Isabel Friis-Mikkelsen har ikke selv nogle børn.

Se billeder af Casper og Isabel i galleriet nederst i artiklen.

I et stort interview med Eurowoman fortalte Isabel Friis-Mikkelsen og Casper Christensen i september sidste år, hvorfor de passer så godt sammen – til trods for en aldersforskel på 18 år.

- Det der med, at Isabel er vokset op i sådan en slags liv her, som vi nu er endt i, er rart, for her er et menneske, som aldrig bliver imponeret. Du bliver aldrig starstruck, og du forstår alle mekanismerne. Samtidig er du fuldstændig uinteresseret i at være på, fortalte Casper i interviewet med Eurowoman.

Parret mødte og forelskede sig i hinanden, efter at Casper havde ansat Isabel som sin personlige assistent i 2010. Inden da havde parret faktisk kun mødt hinanden én gang – til trods for at Isabels far, Jarl Friis-Mikkelsen, er én af Caspers venner.

Se billeder af Casper og Isabel i galleriet nederst i artiklen.

Casper og Isabel købte i 2014 en hvid villa på en stille sidevej til Gl. Kongevej på Frederiksberg. Samme år i september – 13. september – sagde de ja til hinanden i Vor Frue Kirke, hvor de efterfølgende holdt kæmpefest på Papirøen i København. Og forelskelsen er der stadig, fortalte Casper i september sidste år til Eurowoman:

- Det gør mig stolt at være gift med Isabel. Det er ligesom at være spejder og få et duelighedstegn. Forelskelsen har ikke sluppet mig endnu. Hold kæft, hvor jeg glædede mig til at se Isabel, da jeg kom hjem fra New York sidst. Jeg løb ud af flyveren. Sådan en barnlig opførsel, sagde Casper.

Se billeder af Casper og Isabel i galleriet herunder:

Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsens bryllup

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_34.png

Sponsoreret indhold