Kendte29. juli 2016

3-årig brudepige får HELE brylluppet til at skrige af grin

Australske Chloe syntes vist, at brylluppet blev lidt for langtrukkent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blomsterpige.png
 Screendump Facebook

Da Katie og Tom Quirk sagde ja til hinanden ved et storslået bryllup i den australsk by Melbourne, så havde de fået deres lille niece Chloe til at være brudepige.

Men 3-årige Chloe syntes nok, at brylluppet blev lige en tand for langtrukkent, for da Katie og Tom var ved at sige deres ægteskabsløfter til hinanden, stak Chloe i løb.

Og med vinden flagrende i håret og brudebuket i hånden tog den lille pige flugten fra ceremonien.

- Jeg stod i den retning, som Chloe kom løbende fra, men fordi jeg kiggede på Tom, var det eneste jeg så et glimt af hvidt, der kom forbi, fortæller Katie til Daily Mail.

Men det var ikke det eneste hun så, for lige efter lille Chloe i sin hvide kjole, kom Chloes mor nemlig løbende.

Og det var et syn, der ikke bare fik brudeparret til at bryde ud i grin. Det var faktisk alle gæsterne til brylluppet, der ikke kunne holde masken.

- Jeg blev nødt til at gentage mine løfter tre gange, fordi jeg stadig grinte og gæsterne stadig grinte, har Katie fortalt til Huffington Post.

Du kan se den sjove video lige her

Sponsoreret indhold