Lise Rønne: Fødte en søn
I fredags fik "X Factor" sig en helt ny seer. For Lise Rønne nåede netop at føde sin lille dreng, inden showet gik i gang fredag aften.
- Ja, det var tæt på, at han kom til verden midt i "X Factor", men heldigvis kom han dagen før, så han kunne nå at se "X Factor" sammen med sine forældre, fortæller den nybagte mor til Billed Bladet.
Den lille ny vejer 3300 gram og er 51 centimeter lang.
Overvejer navne
- Fødselen gik fint - det tog kun fire timer, men jeg vil da ikke kalde en fødsel for smertefri, forklarer Lise Rønne, der, ligesom den nybagte far Mikkel Lucas Overby, er fuld af lykke.
- Han er bare så skøn, med sort hår, og så er han totalt på toppen - og det er jeg også, jubler den nybagte mor, der endnu ikke ved, hvad hendes søn kommer til at hedde.
- Vi har ikke helt bestemt os for et navn, men vi har et par stykker under overvejelse.