Nyheder3. august 2016

Ærlige Hans Pilgaard: Jeg er adopteret

TV-værten fortæller nu ærligt, at han er adopteret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-24550.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I en ny biografi fortæller TV-værten Hans Pilgaard, at han er adopteret.

Bogen "Støj og fortielser" kommer i handlen til oktober.

- Det har aldrig været en hemmelighed for mig, at jeg er adopteret. Det har været en fortielse for andre. I den her bog har jeg lyst til at stå ved mig selv på godt og ondt, råt og beskidt og ærligt og kærligt. Og én af de ting, der er i mit liv, som aldrig har været et kors - men en væsentlig del - er, at jeg er adoptivbarn, siger TV-værten til BILLED-BLADET.

Hans mistede forældrene Kaj og Bodil i 2012 og 2014, men han har aldrig lagt skjul på, hvor meget de har betydet for ham.

- Og det er fuldstændig sandfærdigt, at de er mine forældre. Hvem der er mine biologiske forældre, er en anden sag. Jeg kalder Kaj og Bodil for min far og mor og kunne ikke drømme om at kalde dem andet, siger Hans Pilgaard til BILLED-BLADET.

I den nye bog fortæller Hans ærligt omkring det at holde på hemmelighederne omkring hans adoption og hans homoseksualitet.

Hans Pilgaard har i mange år været en af Danmarks mest populære TV-værter. Han har både været vært på "Mandagschancen", "Hvem vil være millionær" og "Go' aften Danmark".

Sponsoreret indhold