Kim Larsen: 70 år og stadig i topform
Der er lutter af roser til 70-årige Kim Larsen, efter han i går aftes spillede på Bøgescenen på årets SmukFest.
- Gamle, halte Larsen gjorde det umulige. Overgik sig selv, onsdag aften på SmukFest, skriver BTs anmelder Jan Eriksen og kvitterer med fem stjerner til sangeren.
- Det er jo direkte imponerende at se, hvordan Larsen og bandet, der efterhånden er støbt ind i de sange, får et så entusiastisk publikum til at knuselske ’Hvis din far giver dig lov’, ’Jutlandia’, ’De smukke unge mennesker’, evigt magiske 'Langebro' og 'Tarzan Mama Mia' og gør det til Danmarks smukkeste familiefest, fortsætter anmelderen i sin anmeldelse.
Også Ekstra Bladet er ude med en flot anmeldelse til Kim Larsen.
- Man kan ikke andet end tage sixpencen af for denne Kim Larsen, der nu gennem fem årtier har en af landets absolut mest populære kunstnere, og der er intet der tyder på, at han i en alder af 70 år har tænkt sig at sætte kadencen ned, skriver Henrik Queitsch i sin anmeldelse. Han kvitterer med fire stjerner til sangeren.
Coster-Waldau synger Kim Larsen på amerikansk TV
Kim Larsen er da også stadig en populær mand blandt publikum, selvom han fyldte 70 år sidste år i oktober.
Således opstod der tumultagtige scener, da han spillede på SmukFest sidste år, hvor han var placeret på festivalens næststørste scene. Og tidligere i år formåede han at lukke portene til Tivoli, da den gamle have i hjertet af København ikke kunne tage imod flere gæster til koncerten med Kim.
Se flere billeder af Kim Larsen i galleriet herunder