Nyheder12. august 2016

Lina Rafn fylder 40: Se hendes vildeste looks

I dag fylder den ene halvdel af succesduoen Infernal rundt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/infernal_1.jpg
 Foto: All Over

Hun har været dommer i "X Factor", hun er den ene halvdel af succespopbandet Infernal, og så vender hun snart tilbage på skærmen som dommer i "Topmodel".

I dag fylder Lina Rafn 40 år.

Gennembruddet med Infernal kom helt tilbage i 1997. Og lige siden har vi fået den ene ørehænger efter den anden fra popbandet.

Sange som "From Paris to Berlin", "Kalinka", "Voodoo Cowboy", "Ten Miles" og "Self Control" har alle været med til at give Lina Rafn og Paw Lagermann succes både i Danmark og i udlandet.

Og med de velskrevne popmelodier fulgte også farverigt tøj og fantastiske kostumer. Og Lina har gerne været den, der har gået forrest, når der skulle chokeres på den røde løber.

Faktisk blev Linas tøj en sag for Højesteret tilbage i 2010. Twisten mellem Skatteministeriet og Lina Rafn, der blev afgjort i retten, handlede om, om popdivaen kunne få lov til at trække sine farverige kostumer fra i skat - Det kunne hun ikke.

I 2008 kom Lina på alles læber, da hun var en dommerne i "X Factor". Sammen med Thomas Blachman og Remee er hun en del af den originale dommertrio i underholdningsprogrammet, og i alt nåede Lina at sidde ved dommerbordet fire gange. Og hun løb med sejren i 2009, da hun førte sangerinden Linda Andrews til tops.

På privatfronten danner Lina par med Kasper Pertho, som hun har den 6-årige datter Karmen med.

I anledning af Linas 40 års fødselsdag skal lyde et stort hurra.

Du kan se billeder af nogle af hendes mange farverige outfits i galleriet herunder

Lina Rafn fylder 40 år

Sponsoreret indhold