Skal Brooklyn Beckham og kæresten lave reality?
De har ikke engang rundet 20 år, men 17-årige Brooklyn Beckham, der er David og Victoria Beckhams ældste søn, og kæresten Chloë Grace Moretz, 19, er allerede et feteret par.
Faktisk er det unge, smukke par så eftertragtet, at adskillige amerikanske TV-stationer nu vil lave et realityshow med de to i hovedrollerne.
– Både MTV og E! er interesserede. De er villige til at tilbyde dem millioner. De tror, det er en guldgrube. Brooklyn er fra en af de mest berømte familier i verden, og Chloë er Hollywood-stjerne, lyder det fra en insider til magasinet Heat.
Dog skal TV-stationerne ikke regne med at få de unge stjerner i hus.
– Brooklyns forældre er ikke begejstrede, og især Victoria stejler. Hun synes, Brooklyn er for ung, røber kilden.
Nu skal Brooklyn Beckham være rapper
Se flere billeder af Brooklyn Beckham i galleriet her på siden.