Nyheder17. august 2016

Nikita Klæstrup: Er træt af at blive dømt!

Bloggeren Nikita Klæstrup mener, at hun bliver dømt langt hårdere end andre - selv om hun dater mindre end sine veninder.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mtvfest4.jpg
 Foto: All Over

Det er ganske tydeligt, at Nikita Klæstrup godt kan lide at være i medierne. Og med det er der naturligvis også en hel del omtale af hendes kærlighedsliv. Hun har været kæreste med Oliver Bjerrehuus, og hun har datet Lasse Rimmer.

Men faktisk er hun ved at være godt træt af alle de negative kommentarer, der kommer, når det gælder hendes kærlighedsliv.

- Jeg tror ikke at jeg dater mere en den gennemsnitlige kvinde i start 20’erne. Jeg ved, at jeg dater mindre end mange af mine veninder. Og alligevel bliver jeg dømt så hårdt for det. Jeg bliver endda dømt langt hårdere end de mænd, som jeg har været sammen med, skriver Nikita Klæstrup på sin blog.

- Som eksempel havde jeg en meget kortvarig fling med Lasse Rimmer sidste år, hvilket pressen fandt ud af og selvfølgelig skrev om. Som sagt var den kortvarig og efterfølgende fandt Lasse en kæreste. Han oplevede ingen negative kommentarer om, hvor hurtigt, at han havde fundet en ny. Til sammenligning afslørede jeg til MTVs fødselsdagsfest i slutningen af maj, at jeg lidt så en mand, efter mit forhold med Oliver. Og der var så mange negative kommentarer om, hvor hurtigt jeg havde fundet en ny, at det nok var hurtigt overstået og at jeg uden tvivl ville finde en ny igen lige bagefter.

Læs hele Nikitas indlæg her.

Se flere billeder af Nikita Klæstrup lige her:

Nikita Klæstrup 2016

Sponsoreret indhold