Nyheder22. august 2016

Kendisser hylder håndboldherrerne

Det strømmer ind med hyldest til håndboldherrerne efter OL-triumfen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hanbold.jpg
 Foto: Polfoto

Endelig.

De danske håndboldherrer fik endelig has på Karabatic & co. i aftes i OL-finalen i Rio og kunne lade sig hylde som fortjente guldvindere.

Det var første gang, at håndboldherrerne havde nået en OL-finale og det var ligeledes første gang i fire år, at danskerne vandt en slutrunde efter sølv ved EM i Danmark i 2014 og endnu en andenplads ved VM i 2013 i Spanien.

Og da danske håndboldherrers triumf er heller ikke gået upåagtet hen i kendisland, hvor mange benytter de sociale medier til at hylde Mikkel Hansen & co.

- Historisk bedrift og en fantastisk finale, skriver den tidligere mester-bokser, Mikkel Kessler på Instagram.

Nygifte Lisbeth Østergaard fulgte også håndboldherrerne på skærmen:

- JAAAAAAAA! Tillykke med guldet, skriver hun.

Andrea Elisabeth Rudolph, der er gift med den tidligere landsholdsspiller, Claus Møller Jakobsen, er også begejstret for den danske sejr.

- KÆMPE TILLYKKE, skriver hun på Instagram.

Også Silas Holst sad klinet til skærmen:

- Jeg ELSKER det...!!!! I er så vilde drenge....., skriver han blandt andet på Instagram.

På Twitter er den tidligere anfører for fodboldlandsholdet, Daniel Agger, og Danmarks tennis-darling, Caroline Wozniacki, også ude med anerkendende tweets om den store triumf.

Kronprins Frederik fulgte både semifinalen mod Polen og finalen mod Frankrig fra tilskuerpladserne. Herunder kan du se et galleri med kronprinsne under semifinalen:

Kronprinsen til håndboldsemifinale i Rio

Sponsoreret indhold