Leo dropper Clinton: Se hvor mange penge hun mister
Av for den.
Leonardo DiCaprio droppede i aftes en meget dyr velgørenhedsmiddag for den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. Festen, som Leo egentlig skulle være vært for, ville ellers ellers indbringe $33,400 - omkring 200.000 kr. pr. kuvert. Man må formode, at DiCaprio ville have sin kæreste, danske Nina Agdal med under armen, og dermed har Clinton formodentlig tabt lidt under en halv million kroner på det celebre pars fravær.
Det skriver New York Post, onsdag.
Leonardo officielle forklaring var, at produktionsplanen for hans nye dokumentarfilm var skredet, og at han derfor ikke kunne finde vej til Los Angeles, hvor festen skulle foregå.
I USA handler politik i den grad om penge, og derfor bruger både Trump og Clinton meget tid på at kradse penge ind til deres kampagner. Det er dyrt at forsøge at vinde magten i Amerika, og lige nu fører Clinton både i meningsmålingerne, men sandelig også med pengepungen. Fru Clinton har lige nu $84 mio. i kontanter - og Trump er håbløst bagefter med $41 mio. Dermed klarede Clinton formentlig Leo og Ninas fravær tirsdag aften rent pengemæssigt.
Det havde sikkert ellers været en sjov fest. Blandt gæsterne var Jennifer Aniston, Jamie Foxx, Tobey McGuire og i stedet for at blive holdt hos Leonardo, blev festen flyttet til Justin Timberlake og Jessica Biels L.A.-mansion som et plaster på såret.
Se billeder af Leo og Nina sammen her: