Nyheder25. august 2016

L.O.C bryder tavsheden

Efter halvandet år sender L.O.C nyt musik på banen. Han udgiver nemlig singlen "Ti Fod Høj" i dag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/b1a6b0a2fb07492d9d14e7676bb7218f.jpg
 Foto: All Over

Selvom der har været meget fokus på 37-årige L.O.C for tiden, har det ikke haft noget med hans musik at gøre. Han venter nemlig barn med kæresten Christiane Schamburg-Müller.

Den tid er imidlertid forbi, da rapperen nu har brudt halvandet års tavshed og sendt en ny single på gaden.

Siglen, med navnet "Ti Fod Høj", bliver spillet første gang i P3-radioprogrammet "Lågsus" kl. 12. Det skriver L.O.C på sin Facebook-profil.

Igår blev musikvideoen til den nye single optaget, blandt andet på Islands Brygge i København, hvor man kunne få et glimt af rapperen. Her havde den vordende far også tid til at tage billeder med glade fans.

Som L.O.C skriver, så er freden forbi. Og det er i mere end en forstand, da han venter sønnen Constantin engang i september.

Liam O'Conner bor i Hellerup med Christiane, og familien har allerede gjort klar til sønnens ankomst.

Nu da der er er kommet gang i musikken igen fra hitmageren, bliver det spændende at se, hvordan han kommer til jonglere mikrofoner og sutteflasker.

Sponsoreret indhold