Hollywood29. august 2016

Kris Jenner desperat: Men ingen vil redde Kardashian-showet

Kris Jenner er rasende over, at børnene ikke vil redde "Keeping Up With the Kardashians". Men de er færdige med reality-serien. Og det er seerne også.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_7.08133803.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: "Keeping Up With the Kardashians" hænger i en meget tynd tråd. Men ingen af pigerne vil redde programmet - kun familiens matriark, Kris Jenner. Men hun står helt alene.

Det fortæller venner tæt på Kardashian-klanen i den nyeste udgave af det amerikanske ugeblad, Star. En kilde fortæller, at seertallene for tiden er så ringe, at programmet formentlig ikke får særlig lang levetid. Showet kører allerede på reservetanken. I sommer ramte "KUWTK" bunden med blot 1,26 millioner TV-seere i USA - katastrofalt for kanalen "E!"s store flagskib. Det har sendt producerne i tænkeboks, og Kris Jenner er grædefærdig over deres beslutning.

- Kris er desperat, og hun vil gøre alt for at redde serien, siger en insider.

Men det vil hendes døtre bare ikke. De har fået nok af at blive fulgt af kameraer 24 timer i døgnet, og samtlige familiemedlemmer er blevet forgyldt af seriens gigantiske succes gennem årene.

- Børnene har deres egne liv nu, og de er trætte af at hele verden skal vide alt om deres problemer. Men Kris føler, at de fører hende bag lyset og bedrager hende, og de er rasende uvenner over det, fortæller kilden.

Til september begynder Rob Kardashians nye reality-serie, "Rob&Chyna", og man håber, at det vil få seertallene op for "KUWTK". Det er bare meget usikkert - traditionelt har spin-off-serierne nemlig en kort levetid. Et godt eksempel er Caitlyn Jenners "I am Cait", der aldrig rigtig blev en succes, og som nu er helt aflyst.

"KUWTK" begyndte i 2007 - og i snart ti år har man hver uge kunnet følge med i, hvad Kim, Kourtney, Khloé, Kendall og Kyliee har foretaget sig. Det blev en enorm success og samtlige medvirkende har i dag millioner og atter millioner af dollars på bankkontoen. Alle børnene er også selv blevet entreprenører og har i dag lukrative forretninger og masser af modelarbejde.

Senest var pigerne på Cuba - se billeder af turen her:

Kardashian-klanen på Cuba

Sponsoreret indhold