Hollywood27. juni 2014

Lykkelig ’Monica’: Jeg er forlovet med ham her

Venner-stjernen skal smedes med 37-årig rockstjerne
Venner-stjernen og Snow Patrol-sangeren skal smedes sammen
Venner-stjernen og Snow Patrol-sangeren skal smedes sammen
 Foto: AOP



Smilet på Courteney Coxs læber er i disse dage en del bredere, end det plejer at være.

Den 50-årige skuespillerinde, der er særligt kendt for sine roller i tv-serierne "Cougar Town" og "Venner", er nemlig blevet forlovet med den 37-årige musiker Johnny McDaid fra bandet Snow Patrol.

- Jeg er forlovet med ham her!, skriver hun kort og præcist som kommentar til et billede af parret på Twitter, hvor de begge ser nyforelskede ud.

LÆS OGSÅ: Hovsa... hvad er ved at titte frem, Aniston?

LÆS OGSÅ: Kan du kende dem? Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag?

Det er da heller ikke mere end seks måneder siden, de to begyndte at date. De blev første gang set sammen til en fest, som kollegaen Jennifer Aniston arrangerede i december 2013. Siden da er det gået slag i slag, og kæresteparret har for nylig samarbejdet på den nye film "Just Before I Go", som Cox har instrueret.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3050416d5fac49aaad2f249dd79baf7f.jpg



Courtebey Cox hånd i hånd med sin forlovede, musikeren Johnny McDaid fra Snow Patrol (Foto: AOP)


- Rockbandet Snow Patrol har produceret hele tre originale sange til filmen. Jeg er virkelig heldig. Det er fantastisk med alle de musiske ting, han har bidraget med, sagde hun til People Magazine i forbindelse med premieren på filmen i april.

- Jeg kunne ikke være mere glad. Det løfter virkelig filmen på så mange måder, tilføjer skuespillerinden.

Courteney Cox var tidligere gift med skuespilleren David Arguette, som hun har datteren Coco med.

Newspaq

Sponsoreret indhold