Robinsons største skandale: Husker du nøgenløbet?
Galleri: Største skandale i Robinson nøgenløb
Det var måske nok første gang, at en deltager måtte forlade ekspeditionen på grund af trusler, da Kim Novaa i denne uge måtte forlade "Robinson Ekspeditionen".
Men Danmarks mest sejlivede reality-program har oplevet mange skandaler.
Nogle lavet af deltagerne, mens TV3 selv har sørget for andre.
Det vakte måske allermest opmærksomhed, da "Robinson Ekspeditionen" i 2009 begyndte med et nøgenløb.
TV3 havde inviteret den samlede danske presse med til de første dage af ekspeditionen.
Og med rullende kameraer og klikkende linser, blev deltagerne beordret til at smide kludene og spurte for livet.
Nøgenløbet vakte ramaskrig blandt deltagerne, de pårørende hjemme i Danmark og ikke mindst regeringen i Malaysia.
I det muslimske land er den slags ikke ligefrem velset.
Flere af de kvindelige deltagere i årets Robinson Ekspedition havde også på forhånd proklameret, at deres personlige grænse gik ved at smide tøjet for åben skærm.
TV-ekspert: Derfor bliver ”Robinson” ved
Men da optagelserne begyndte var bonertheden forsvundet som dug for den ubarmhjertigt brændende tropesol.
Således var det kvinderne, der førte an, da ekspeditionsleder Jakob Kjeldberg som det allerførste beordrede sine tropper til at smide klunset.
TV3 havde på forhånd meldt ud, at deltagerne ville blive udfordret mere end nogensinde før.
Og den hårde linje blev lagt fra start.
Da en kvindelig deltager nægtede at deltage i nøgen-ræset, blev hun resolut smidt ud af ekspeditionen.
Lidt bedre gik det for fem af de mandlige deltagere, der beholdt underbukserne på under strabadserne.
Hårdt var det. TV3 havde virkelig sat alle sejl for at underholde.
Robinson 2009: Sex-ekspeditionen
Og så røg stationen alligevel ned på undskyldende knæ over for myndighederne for bare at kunne få lov til at fortsætte optagelserne.
- Vi beklager dybt, hvad der er sket på den malaysiske ø. Vi beklager situationen og beklager, hvis vi har trådt nogen over tæerne, lød det fra TV3s pressechef.
Produceren bag de omstridte optagelser lovede overfor de lokale medier, at optagelserne slet ikke ville blive sendt.
Så da det første afsnit langt om længe rullede over de danske TV-skærme mandag aften, glimrede det meget omtalte nøgenløb ved sit fravær.
I stedet for dinglende bryster og hoppende maver blev seerne spist af med at se sekvensen fra det omtalte løb i frøperspektiv - altså udelukkende deltagernes ankler.
Husker du skandalen – ellers kan du gense nogle af billederne i galleriet øverst.