Nyheder8. september 2016

Et år efter skilsmissen: Martin Jørgensens nedtur

I dag er det et år siden, at grevinde Alexandra i en pressemeddelelse offentliggjorde, at hun skulle skilles fra Martin Jørgensen. Og selv om hendes eksmand hurtigt fandt kærligheden igen, har det bestemt ikke været hans år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coldplay_parken_dm-0018-2016_cis_c0.jpg
 Foto: Dan Marigaard

I dag er det et år siden, at grevinde Alexandra i en pressemeddelelse offentliggjorde, at hun skulle skilles fra Martin Jørgensen.

Og selv om hendes eksmand hurtigt fandt kærligheden igen, har det bestemt ikke været hans år.

Kort efter bruddet fra eksprinsessen, fandt den 38-årige charlatan sammen med den lige så nyskilte arkitekt og TV-værtinde Eva Harlou, der havde forladt sin mand, musikproduceren Thomas Troelsen.

Men det betyder ikke, at Martin Jørgensen har kunnet leve livet på en lyserød sky.

Efter skilsmissen har flere af hans jetset-venner vendt ham ryggen, og i foråret kunne SE og HØR afsløre, at grevindens eksmand var blevet knaldet af politiet, da han kørte bil med alkohol i blodet.

Martin Jørgensen blev snuppet af politiets nummerpladescannere i en rutinekontrol på Islands Brygge og blev stoppet, fordi han ikke havde betalt forsikringen på sin bil. Da hans promille samtidig viste over de tilladte 0,5, blev han hevet med på stationen, hvor en blodprøve afslørede, at alkoholniveauet var for højt. Sagen er endnu ikke afgjort i retten, men der er risiko for, at Martin Jørgensen får en bøde og for, at han får frakendt sit kørekort.

- Jeg er meget ked af det. Jeg er utrolig skuffet over mig selv og ked af, at jeg har såret så mange omkring mig. Jeg har sat dem i en forfærdelig situation, og det er ikke fair, hvis andre bliver inddraget i sagen, sagde Martin dengang til Her&Nu.
Men det er ikke kun sin spritkørsel, Martin Jørgensen er ked af. Da grevinde Alexandra med hård hånd annullerede ægteskabet, kappede hendes sønner, Nikolai, 17, og Felix, 14 også båndet til deres tidligere papfar. – Nu skal jeg ikke tage ordene ud af deres mund. Men når man ser, hvor godt de trives med deres venner, hvor glade, udadvendte og nysgerrige på livet, de er. Og hvordan deres hverdag ikke har ændret sig så meget, er der ikke noget, der mangler, udtalte Alex benhårdt til BT i maj. Et træk, der tilsyneladende giver Martin Jørgensen større hjertesorger end det barske farvel til den tidligere prinsesse. – Jeg synes, det er forkert og upassende at diskutere i det offentlige rum. Særligt, fordi der er involveret to børn, som jeg elsker over alt i denne verden. Jeg ser dem desværre ikke længere, og det er jeg rigtig ked af. Det er synd for børnene, at det skal være sådan. Jeg betragter dem jo stadig som mine egne sønner, lyder det trist fra Martin Jørgensen, der nåede at knytte stærke bånd til de to prinser gennem ti år, hvor han agerede populær papfar for dem.

Sponsoreret indhold